Google tager næste skridt i udviklingen af sin søgemaskine med lanceringen af den nye AI-tilstand, der nu bliver tilgængelig på dansk. Funktionen gør det muligt at føre en løbende samtale direkte i søgefeltet og få mere nuancerede og brugbare svar på komplekse spørgsmål.
En ny måde at søge på
AI-tilstand bygger på sprogmodellen Gemini og rulles nu ud på 36 sprog i 50 nye lande, herunder Danmark. Den er designet til længere og mere udforskende spørgsmål – som f.eks. planlægning af en rejse, idéer til aktiviteter eller hjælp til at forstå et emne i dybden.
I stedet for blot at vise links samler AI-tilstand information og præsenterer et samlet, forståeligt svar med mulighed for at spørge videre og dykke dybere ned i emnet.
Fungerer med både tekst og lyd
AI-tilstand ligger som en fane i søgemaskinens resultatside og i Google-appen til både Android og iOS. Brugere kan vælge mellem at søge med tekst eller stemme, og senere vil det også blive muligt at bruge billeder – ligesom i andre AI-assistenter.
Funktionen er multimodal, hvilket betyder, at den kan forstå og kombinere flere typer input, så søgningen føles mere naturlig.

Lærer af brugerne
AI-tilstand bliver gradvist bedre over tid. Jo mere brugerne interagerer med den, desto mere finpudses svarene. Hvis et spørgsmål er uklart eller kræver mere præcision, vil funktionen i stedet foreslå relevante links. Så brugeren selv kan udforske videre.
Extra tip: Gemini kommer med op til 1 års gratis forbrug, på de fleste nye pixel telefoner som for eksempel Google Pixel 10 Pro Fold
Eksempler på brug
AI-tilstand er især velegnet til komplekse eller kreative søgninger. Den kan for eksempel bruges til at:
- Lære noget nyt: “Lav et overblik over forskellige metoder til kaffebrygning og sammenlign dem på smag, udstyr og brugervenlighed.”
- Sammenligne produkter: “Sammenlign Murphy-senge, sovesofaer og loftsenge til små lejligheder.”
- Få idéer: “Kom med forslag til kreative indendørsaktiviteter en regnvejrsweekend.”
En søgemaskine, der forstår mere
Med lanceringen af AI-tilstand bevæger Google sig et skridt tættere på en fremtid. Hvor søgning ikke bare handler om at finde information. Men om at forstå og udforske den.
Det er begyndelsen på en mere personlig og samtalebaseret måde at søge på, hvor teknologien tilpasser sig brugerens behov i realtid.
Læs også
-
Google Pixel Buds 2a Anmeldelse: Det er ikke størrelsen, men gørelsen.
-
Google Pixel 10 Pro Fold anmeldelse: Den komplette oplevelse
-
Anmeldelse: Google Pixel Watch 4 – Skønheden og det spil, jeg savner
-
Perplexity Comet er her – farvel Chrome
-
iPhone 17 Pro er landet: Nyt design, vildt kamera og kræfter som aldrig før