Samsung Galaxy A25 blev lanceret i december 2024 som en af de mest prisvenlige modeller i Galaxy-serien. Den er tænkt som en mobil til dem, der vil have Samsungs solide software, en flot AMOLED-skærm og lang opdateringssupport – uden at betale premium-priser. Spørgsmålet er, om den stadig et godt køb som ny, brugt eller refurbed i 2026?
Det gode og dårlige efter 1 år
Efter et år, kan man bedre smage efter, hvad der stadig holder og hvor en telefon har mangler. Så her er Techsens plusser og minusser:
✅ Plusser
- Flot AMOLED-skærm med 120 Hz, dog ikke overbevisende i sollys
- Samsungs One UI – velkendt og brugervenligt
- Mange års opdateringer (Android 15–18 + sikkerhed til udgang 2029)
- Fingeraftrykslæser på siden (Placeringen på siden er hurtig og præcis)
- Stereohøjttalere (bedre end efterfølgeren A26)
- Jack-stik (efterfølgeren A26 har det ikke)
- God batteritid med 5000 mAh
- Primær-linsen på 50MP leverer fine billeder i dagslys
❌ Minusser
- Designet – den vinder ingen skønhedskonkurrencer med de tykke sorte kanter om skærmen, og plastik-feelen.
- Kameraet kæmper i svagt lys
- Opladning på 25W føles langsomt efter nutidens standarder
- Langsom i dagligdagsbetjeningen
Sammenligning: Galaxy A25 vs. Galaxy A26 🔄
| Punkt | Galaxy A25 (2024) | Galaxy A26 (2025) |
|---|---|---|
| Skærm | 6,5″ AMOLED, 120 Hz | 6,7w” AMOLED, 120 Hz |
| Højttalere | Stereo | Mono |
| Fingeraftryk | Sideplaceret | Sideplaceret |
| Software-support | Android 15–18, sikkerhed til 2029 | Android 16–19, sikkerhed til 2030 |
| Design | Plast, lidt klodset | Plast, flot visuel ændring, men ikke fed feel i hånden |
| Ydelse | Langsom Exynos 1280 | Stadig langsom Exynos 1380 |
| Pris brugt (2026) | 800–1000 kr. | 1000–1200 kr. |
Pris-tjekket: Hvad koster Samsung Galaxy A25 nu?
Der er altid forskellige priser at finde rundt omkring, så sondér terrænnet. Generelt er brugtkøb på DBA altid billigst, men ved køb hos Greenmind, m.fl, får du altid en garanti med på mellem 1-3 måneder, som giver ekstra god tryghed. Allerbedst er selvfølgelig hvis du kan finde en god skampris på en modellen, der er på vej ud af markedet.
| Tilstand | Prisklasse lige nu (Ca.) |
| Spritny (Lagersalg) | 1.300 – 2.200 kr. |
| Refurbished (Butik) | Lige over 1.000 kr. |
| Brugt (Privat/DBA) | Under 1000 kr. |
Samlet vurdering af Samsung Galaxy A25 i 2026
Ville jeg selv købe den i dag? Hvis jeg var en “power-user”, der bruger telefonen konstant: Nej. Den ville irritere mig med de små pauser, når man åbner apps.
MEN: Hvis jeg skulle finde en billig telefon til min datter, til bedstemor, eller bare en reserve-mobil til festival? Ja, 100%. Det er svært at finde noget mere solidt til prisen. Og husk den har jack stik!
Samsung Galaxy A25 er en fornuftig brugt mobil i hele 2026, så længe du holder dig inden for prisrammen tidligere nævnt.
Læs om de nyere Samsung A37 og A57 her.
Læs også
-
Honor 600 anmeldelse: Drop Pro-modellen og spar kassen
-
Oppo Find N6 test på DANSK – smooth er mit mellemnavn
-
Samsung Galaxy Book 4 Edge anmeldelse: Den ultimative bærbar til Samsung-fans
-
3 måneder med Samsung Galaxy Watch Ultra: Et titanium-monster til dit håndled
-
Den bedste telefon du ikke skal købe: Xiaomi 17 Ultra Anmeldelse
