Nothing Phone (4a) Hvid Lifestyle

Nothing Phone (4a) Hvid

Nothing Phone (4a) anmeldelse – Midrange-kongen med flagskibs-nykker

Nothing har netop lanceret deres nyeste skud på stammen, Nothing Phone (4a), og vi har haft den til intensiv test i ca. to uger for at se, om den kan leve op til de store forventninger. Selvom Nothing Phone (3a) var en stor succes, forsøger (4a) at flytte grænserne for, hvad man kan forvente af en telefon i mellemklassen.

Et design der skriger selvsikkerhed

Designet på Phone (4a) er en evolution af de gennemsigtige koder, vi kender fra (2a) og (3a), men med et mere “edgy” udtryk. Kamera-bumpen føles skarpere, og hele telefonen har et udtryk, der signalerer: “Kig på mig, jeg er sej”.

Vi har testet den i den hvide farve, som ser fænomenal ud, men den findes også i pink, sort og blå. Holdbarheden har fået et løft med Gorilla Glass 7i og en IP64-certificering, der gør den modstandsdygtig over for støv og vandsprøjt.

Glyph Bar: Retro-vibes og funktionel ro

En af de mest markante ændringer er det nye Glyph Interface. Nothing har droppet deres nye Glyph Matrix-design til fordel for en enkelt “Glyph Bar” med mini-LED’er som set forneden. Det føles retro på alle de rigtige måder.

Som noget nyt er funktioner, der tidligere krævede apps, nu indbygget direkte. Du kan se lydniveauet og strømniveauet direkte på bagsiden, så du ikke behøver at tænde skærmen og blive distraheret. En personlig favorit er den lille røde firkant, der blinker, når man optager video – en feature vi kender fra alle Nothings flagskibs telefoner, som endelig er kommet til (a) modellen.

Skærm og lyd: Lysere end de dyreste

Skærmen på Phone (4a) er en kæmpe opgradering. Vi taler om en 6,78-tommer AMOLED-skærm med en lysstyrke på helt op til 4.500 nits. Det er 1.500 nits mere end sidste års (3a)-model og faktisk væsentligt lysere end flagskibe som Samsung S26 Ultra, der må nøjes med 2.600 nits.

Specifikationer:Detaljer:
ProcessorQualcomm Snapdragon 7s Gen 4 (4nm)
Skærm6,78″ LTPS AMOLED, 120 Hz adaptiv rate, 4.500 nits (Peak)
Ram / LagerOp til 12 GB RAM / 256 GB UFS 3.1
Kameraer bag50 MP Main (OIS), 50 MP Tele (OIS), 8 MP Ultra
Front kamera32 MP
Batteri5.080 mAh, 50W (60% på 30 min.)
SoftwareNothing OS 4.1 (Android 16)

Ydelse og Gaming

Under motorhjelmen finder vi Snapdragon 7s Gen 4 chipsættet. Det kører fremragende, uanset om det gælder social media brug eller gaming, hvor telefonen understøtter op til 120 FPS.

Vores test viser, at telefonen sagtens klarer populære titler; i spil som PUBG Mobile oplevede vi, at den nemt kunne køre høj grafik og samtidig bibeholde en høj og stabil framerate. Man skal dog være opmærksom på, at det er en midrange-enhed, så den kan og vil blive presset i de allertungeste titler med mere ekstrem grafik.

En af de mere positive overraskelser er kølesystemet. Selvom telefonen naturligvis bliver en smule lun under gaming, oplevede vi aldrig, at den blev ubehagelig at holde eller tvang os til pauser. Faktisk holder den sig mærkbart køligere end flere af de store flagskibe fra både Apple og Samsung, når de bliver presset.

Kamera: Periskop-zoom i mellemklassen

Kamerasystemet består af en 50 MP hovedsensor og en 8 MP ultrawide. Den store nyhed er dog periskop-telelinsen på 50 MP, der giver 3,5x optisk zoom og op til 70x ultrazoom.

Techsens mening: Selvom frontkameraet på 32 MP ikke helt matcher mætheden fra (3a) Pro, er kameraerne generelt på niveau med – eller bedre end – andre mærker i samme prisklasse.

Batteri og Software

Batteriet er på 5.080 mAh, hvilket er det største i en (a)-model til dato. Det holder let 1-2 dage, og med 50W hurtigopladning kan du nå 60% strøm på blot 30 minutter.

Telefonen kører Nothing OS 4.1 baseret på Android 16. Nothing lover 3 års Android-opdateringer og 6 års sikkerhedspatches, hvilket betyder:

  • Software support slutter: Februar 2029 (med sikkerheds support til 2032).

Du kan se min unboxing af telefonen på min engelske TikTok her:

Essential: Smarte værktøjer til hverdagen

Nothing satser stort på deres “Essential” AI-pakke i Nothing OS 4.1, og det er her, telefonen for alvor skiller sig ud:

Essential Search: Ved blot at swipe op på din homescreen kan du bruge Essential Search. Det er ikke bare en søgning efter filer; du kan stille direkte spørgsmål og få korte, præcise svar uden at skulle hoppe mellem forskellige apps. Det er ekstremt tidsbesparende, når man hurtigt skal tjekke vejret eller sportsresultater.

Flip to Record: En personlig favorit. Ved at placere telefonen med forsiden nedad og holde Essential-knappen inde, starter en lydoptagelse af f.eks. et møde eller forlæsning. Du kan markere at noget vigtig er blevet sagt som du gerne vil have ekstra fokus på ved at trykke en enkelt gang på knappen. Systemet kan efterfølgende lave et detaljeret summary, som kan gemmes som i dit “Essential Space”. Den kan altså både transkriptere det hele og tage gode detaljerede noter som er nemme at finde rundt i. Nothing har også gjord det ekstremt nemt både at dele og gemme disse noter lige som du har lyst, ved at give dig muligheden for at dele både PDF, billede, tekst og optagelsen i sig selv.

Techsens vurdering

Nothing Phone (4a) er en imponerende pakke. Du får en skærm, der udkonkurrerer de dyreste topmodeller, et unikt design og smarte AI-funktioner, der faktisk giver mening i hverdagen. Kameraet er måske ikke helt på “Pro”-niveau fra sidste år, men til prisen er det svært at finde meget bedre.

Pris: Ca. 2.849 kr. 👉 [Se dagspris hos Forhandler her]

Privatlivspolitik Cookiepolitik