Motorola Edge 70 Pro i Træ, uld og lilje farver

Motorola Edge 70 Pro i Træ, uld og lilje farver

Motorola Edge 70 Pro: Træ, uld og lilje i performance-pakke

Motorola er klar med efterfølgeren til den super-gode Motorola Edge 60 Pro. Den nye Motorola Edge 70 Pro fortsætter Motorolas udvikling, hvor grænsen mellem personlig stil og high-end teknologi viskes ud. Her er et kig på, hvad vi har i vente.

Lidt hurtig historik

Motorola Edge 70 Pro placerer sig i det næstøverste lag. Den ligger lige under den dyreste Motorola Signature. Samtidig placerer den sig over både Edge 70 og Edge 70 Fusion. Det er en telefon til dig, der vil have det meste af det bedste, uden at skulle tømme pungen helt. Eller/og bare går efter noget unikt:

Designet: Unikke materialer og Pantone-farver
Designet: Unikke materialer og Pantone-farver

Designet: Unikke materialer og Pantone-farver

Med “Collections by Motorola” går de hele vejen med materialevalget. Det handler ikke kun om Pantone-farver. Det handler i lige så høj grad om følelsen i hånden. Hver farvevariant er nemlig skabt i sit helt eget materiale (hvilket nærmest er uhørt inden for Mobil-industrien).

  • Træ: Den mørkebrune Chicory Coffee er udført i ægte, naturligt træ.
  • Uld: Den blå Titan-model har en finish inspireret af uldtekstiler.
  • Acetat: Den hvide Lily White kommer i en højglanspoleret acetat-finish.
  • Silke: Den røde Zinfandel er skabt med en glat overflade.

Konstruktionen har 3 forskellige tykkelser afhængigt af materialet: 7,19 mm (Uld- og silke-inspirerede varianter), 7,29 mm (Acetat) eller 7,34 mm (Træ). Det er crazy – men Techsen elsker det! Og husk lige på, at der stadig er tale om relativt smalle telefoner i klassen.

Motorola Edge 70 Pro – også til tech-entusiasten

Designet giver de lækre materiale- og farve-valg. Husk altid at se og føle i en forretning før du køber, anbefaler Techsen. Samtidig er der ikke sparet på hardwaren. Specifikationerne vil også begejstre nørden samt enhver, der vægter ydelse højt.

  • Massivt batteri: Trods det slanke design har de klemt et stort 6500 mAh batteri ind. Det lover op mod to dages strøm.
  • Lynhurtig skærm: Den 6,78″ store AMOLED-skærm leverer en ekstrem lysstyrke på 5200 nits. Den kan derfor nemt læses i direkte sollys.
  • 4 x 50 Megapixel: Motorola rydder bordet på kamerafronten. De leverer som de eneste i kategorien fire 50MP-sensorer. Her får du blandt andet en skarp periskop-telelinse.
  • Ydelse: Maskinrummet drives af den nye MediaTek Dimensity 8500 Extreme-chip. Den sikrer masser af overskud til tung multitasking. Den ligger i niveauet lige under Flagship-chips, som er rigeligt til 95% af alle brugere.

Techsen mener

Med Motorola Edge 70 Pro får du både lækker æstetik og teknologi der sparker. Det hele serveres i en indpakning, der skiller sig ud fra den brogede flok af generiske telefoner. Vi glæder os til at give den en grundig anmeldelse her på Techsen.

Skulle jeg B. Techsen vælge imellem en Motorola Edge 70 Pro og Motorolas nyeste topmodel: Motorola Signature, vil jeg personligt mene, at det er tæt på et dødt løb.

Motorola Edge 70 Pro vs Motorola Signature:

Motorola Edge 70 Pro:

  • Større batteri
  • Kraftigere højtalere
  • 3 års Android opdateringer (men sikkerhedsopdateringer i 5 år)
  • Ca. halv pris af Signature med tiden.

Motorola Signature:

  • Hurtigere
  • Tyndere
  • 7 års Android og sikkerhedsopdateringer
  • Dyrere
Privatlivspolitik Cookiepolitik