Nothing ear 3a

Nothing Ear (3a) anmeldelse – Det bedste køb til prisen lige nu?

London-baserede Nothing har netop løftet sløret for deres nyeste skud på stammen inden for trådløse høretelefoner: Nothing Ear (3a). Hos Techsen har vi haft dem i ørerne over de seneste uger, testet dem med alt fra 70’er-rock til moderne digitale produktioner, og sammenlignet dem direkte med væsentligt dyrere konkurrenter.

Det gennemsigtige design holder hele vejen

Hvis der er én ting, man må give Nothing, så er det, at de tør skille sig ud. Hvor mange andre producenter gemmer sig bag anonyme, ensfarvede plastikæsker, bibeholder Ear (3a) det ikoniske, gennemsigtige retro-look. Du kan genkende dem på lang afstand uden overhovedet at skulle lede efter et logo – Nothing lader hele enheden tale for sig selv.

Opladningsetuiet har fået en mere afrundet form, der ligger behageligt i hånden. Som noget helt nyt er der tilføjet en statusindikator bestående af tre små LED-lys i etuiet. De fungerer som en diskret statusopdatering, hvor lysmønstrene viser dig alt fra strømniveau til parringsstatus direkte gennem det gennemsigtige låg. En utrolig lækker detalje i hverdagen.

Høretelefonerne kommer i fire skarpe farver: hvid, sort, gul og en helt ny, iøjnefaldende pink. Komforten har også fået et løft, da der nu følger fire størrelser ørepropper med i kassen – herunder en ny størrelse XS, så de passer til endnu flere øregange.

En bas-tung lyd der overrasker positivt

Det absolut første, man lægger mærke til, når man tænder for Nothing Ear (3a), er bas-responsen. Nothing har udstyret modellen med nye, større 12 mm dynamiske drivere, og det kan mærkes. Bassen er dyb, fyldig og har masser af power.

Ved første lyt skulle ørerne lige vænne sig til tuningen, da de høje frekvenser i standardindstillingen ikke står helt så skarpt og friske som på eksempelvis Samsungs topmodel, Galaxy Buds 4 Pro. Men det smarte er, at det kan fikses på to minutter.

I den tilhørende Nothing X-app får du nemlig en avanceret 8-bands equalizer, hvor du nemt kan skrue op for detaljerne i toppen. Samtidig understøtter høretelefonerne Hi-Res Audio (LDAC), hvilket sikrer en høj lydkvalitet.

Efter lidt justering leverer de et imponerende og præcist lydbillede, hvor du får en fantastisk fornemmelse af instrumenternes placering. Faktisk viser test med ældre musikgenrer, hvor der bruges rigtige instrumenter frem for digitale programmer, at Ear (3a) leverer en langt mere interessant og levende oplevelse end mange dyrere konkurrenter.

Du kan donwloade vores tuning til din Nothing X app her:

Fantastisk ANC og markedets bedste passthrough

Active Noise Cancellation (ANC) – eller aktiv støjreduktion – plejer at være det punkt, hvor billigere høretelefoner falder igennem. Men Nothing Ear (3a) lukker effektivt omverdenen ude med op til 45 dB støjreduktion. Det er ekstremt imponerende for et par høretelefoner i denne prisklasse, og resultatet ligger meget tæt op ad premium-modeller.

Endnu bedre bliver det, når vi taler om støj-passthrough (Transparency Mode). Det er simpelthen noget af det bedste og mest naturlige, jeg længe har oplevet i et par earbuds. Når du skifter mellem de forskellige tilstande, bliver du desuden mødt af en lille, yderst tilfredsstillende lydeffekt, der bekræfter skiftet.

Innovativ optagefunktion med et nordisk men

Nothing forsøger altid at bringe noget nyt til bordet, og denne gang introducerer de “Audio Snapshot”. Ved at trykke på knapperne på begge høretelefoner samtidig kan du optage og gemme de sidste 30 sekunder af den lyd, du lige har hørt – uanset om det er en podcast eller en online-forelæsning. Klippet synkroniseres til appen, hvor det kan transkriberes til tekst.

Høretelefonerne har også hardwaren til direkte at kunne optage telefonsamtaler og onlinemøder i op til to timer i træk, hvor en lille lyd advarer de andre deltagere om, at optagelsen er i gang.

Vigtig bemærkning: På grund af de strenge privatlivslove i de nordiske lande er funktionen til opkaldsoptagelse desværre spærret i Danmark i skrivende stund. Nothing lover dog, at funktionen lander i en fremtidig opdatering, så snart de juridiske godkendelser er på plads. Indtil da må vi undvære opkaldsdelen, men selve Audio Snapshot-funktionen til medier virker upåklageligt.

Total kontrol i appen

Nothing X-appen fortjener stor ros. Udover den førnævnte equalizer giver appen dig fuld kontrol over at tilpasse trykfunktionerne på selve høretelefonerne. Hvis du ikke vil have, at et dobbeltklik springer en sang frem, kan du ændre det til at hente dagens essential-nyheder (hvis du ejer en Nothing-telefon).

Også batterilevetiden er godkendt: Du får op til 10 timer i selve budsne uden ANC, og hele 42 timer i alt med det lille opladningsetui.

Techsens vurdering: En ny budget-konge

Nothing Ear (3a) er intet mindre end et fantastisk bekendskab. Bassen er dyb og lækker, lydbilledet er præcist, og støjreduktionen bider skeer med de helt store drenge. De har faktisk formået at skubbe væsentligt dyrere hverdagsfavoritter ud af min daglige rutine.

Hvis du leder efter maksimal kvalitet uden at tømme banken, finder du ikke noget bedre lige nu.

Du kan få dem allerede nu for ca. 899 kr. 👉 [Se dagspris hos Forhandler]

Techsen Anbefaler NEW big
Privatlivspolitik Cookiepolitik