GTA 6 udgivelsesdato

GTA 6 udgivelsesdato

Mest udbredte internetkommentar i årevis – nu virkelighed!

Hvis du har bevæget dig det mindste rundt i et kommentarfelt på YouTube, TikTok eller Reddit de seneste 10 år, så har du set den. Uanset hvad emnet er så har kommentarsporet næsten altid en: “Wow, we got this before GTA 6!”.

Det har været internettets absolut mest udbredte standard-joke i små 10 år. Men i går skete det. Nu kan joken officielt lægges i graven, for spilverdenens absolut største og mest ventede monster er endelig sluppet løs. Og GTA 6 kan nu forudbestilles nu, og du får GTA 6 udgivelsesdato her.

13 lange år skulle der gå

Rockstar udgav Grand Theft Auto V i 2013, og efterfølgeren landede i går – 13 år efter! For at give en idé på hvor lang en tidsalder det er, så lad os lige sætte det i perspektiv. På 13 år kan følgende passere:

  • En hel opvækst: Et barn, der blev født den dag GTA 5 udkom, er i dag i gang med sit teenage-liv og kan tigge sine forældre om spillet.
  • Tre generationer af PlayStation: Vi har spillet femmeren tynd, og vi har både hilst på PS4, PS4 Pro, PS5 og PS5 Pro, mens vi ventede på ét og samme GTA 6 spil.
  • Et helt hundeliv: Din trofaste hund Tubas er gået fra hvalp til ældre herre.
  • Samliv: Du er gået fra utilfreds, gift og fattig til utilfreds, skilt og drukfældig.

Det dyreste og vildeste stykke software i mands minde

For at forstå, hvorfor hele tech- og spilverdenen koger over lige nu, skal vi kigge på de fuldstændig absurde tal, der ligger bag kulisserne. Det her er ikke bare et spil – det er den dyreste underholdningsproduktion i hele menneskets historie.

Det forlyder fra pålidelige kilder i industrien, at Rockstar Games har brændt svimlende 50.000.000.000 kroner (ja, 50 milliarder DKK!) af i alt på at bygge denne her mastodont.

Men det mest fascinerende set med tech-briller – og her må jeg bare lette på hatten – er måden, de har gjort det på. Vores faste tech-snak her på redaktionen har længe kredset om, hvor meget standard-software der genbruges i branchen i dag. Men ikke her. Rockstar har simpelthen smidt alt eksisterende værktøj i skraldespanden.

Alt software, de har brugt til at bygge spillet med, har de udviklet 100% selv fra bunden. Vi snakker deres helt egen, skræddersyede spil-motor (game engine), deres egne visual effects-programmer og alle de interne udviklingsværktøjer. Det er en teknologisk magtdemonstration uden lige, der sikrer, at spillet ikke ligner eller føles som noget andet på markedet. Det er simpelthen så fedt, og som software-entusiast bliver man helt varm om hjertet.

Du kan selv se de første officielle sekunder her i denne video

“Det ligner lidt Blade Runner fra 1997” – En gammel mands bekendelser

Da jeg i nat sad og kiggede på de første live-billeder af spillets natbelysning, neonskilte og de regnvåde bilruder, røg mine tanker med det samme direkte tilbage til 1997. Det minder mig nemlig om det klassiske Blade Runner-spil, som jeg spillede på min PC i slut-90’erne. Dengang syntes vi, grafikken var meget imponerende. Nu sidder vi her i 2026, og grafikken ser flottere ud, så lad os håbe gameplayet ligeledes er helt i top!?

Forudbestillingerne koger: Solgte for 1,5 milliarder dollars første døgn!

Intet beviser succes bedre end de rå salgstal, der tikkede ind i morges. GTA 6 solgte for svimlende 1,5 milliarder dollars første døgn. Det svarer til over 10 milliarder danske kroner. Det er en økonomisk eksplosion, som ingen film eller musikudgivelse nogensinde er kommet i nærheden af.

Forsætter indtjeningen lineært, så er alle udgifter tjent tilbage på 5 døgn, og når spillet først bliver tilgængeligt d. 19/11-2026 så vil GTA 6 have genereret hele 1,5 BILLIONER danske kroner, hvilket svarer til 5 gange Danmarks bruttonationalprodukt!

Pris og tilgængelighed – GTA 6 udgivelsesdato

Spillet kan kun forudbestilles på nuværende tidspunkt. Standardudgaven lander på en vejledende udsalgspris på 599,- til 699,- kroner, alt efter hvilken platform du handler på. Du kan også købe en Ultimate edition til 999 kr. som indeholder eksklusive køretøjer og våben.

Forudbestiller du, får man Vintage Vice City Pack med, samt én måneds gratis GTA+. Og bemærk udgaven fås ikke som DVD – kun online via en kode man køber.

Rockstar har åbnet for sluserne på alle de officielle digitale butikker (PlayStation Store, Xbox Marketplace og de gængse PC-platforme), så du kan sikre dig dit eksemplar og være 100% klar. Selve live-aktiveringen må vi altså vente en lille smule på endnu – indtil d. 19/11-2026. Men du kan dog roligt gå ind og lægge din forudbestilling allerede nu, hvis du vil være blandt de allerførste, der ruller ud i GTA-gaderne, og scorer nogle duller og laver lidt junglelovs-business.

Faktaboks: Grand Theft Auto-udgivelserne igennem tiderne

Hvis du vil spille GTA 6 på første klasse, så kan du evt. gøre det på en Samsung 6K gaming skærm, som du kan læse mere om her.

Husk at trykke FØLG og abonnere på nyhederne her på Techsen.dk, så du ikke går glip af vores nyheder. Og tak fordi du læste med i nyheden om GTA 6 udgivelsesdato.

Privatlivspolitik Cookiepolitik