Apple fik sin opmærksomhed til Google Cloud Next 2026. Screenshot fra Google Cloud.

Apple fik sin opmærksomhed til Google Cloud Next 2026. Screenshot fra Google Cloud.

Det er slået fast på scenen: Sådan bliver den nye Google Gemini Siri

Hvis du læser flittigt med her på Techsen.dk, kommer gårsdagens nyhed nok ikke som et chok. For nylig udgav vi nemlig artiklen Google skal redde Siri med Gemini-teknologi. Den var baseret på en officiel pressemeddelelse. Vi vidste det altså godt.

Men i går kom der for alvor kød på benene. Under Google Cloud Next-konferencen gik Thomas Kurian på scenen. Han er CEO for Google Cloud. Her satte han endelig ord på det massive samarbejde. Han bekræftede, at Google er Apples foretrukne cloud-udbyder. Samtidig gav han os et dybere indblik i, hvordan en fremtidig Google Gemini Siri rent faktisk kommer til at fungere.

Apple måtte kaste håndklædet i ringen

Baggrunden for samarbejdet er enormt interessant. Egentlig var Apple i fuld sving med at bygge deres helt egen “Apple Intelligence”-motor. De ville holde alt in-house.

Kommende Siri bliver skabt af Google Gemini. Foto: Apple
Kommende Siri bliver skabt af Google Gemini. Foto: Apple

Men Apple stødte simpelthen ind i en mur. Deres egen AI-udvikling kæmpede med alvorlige problemer med nøjagtigheden. Derfor måtte de justere deres interne tidsplaner og banke på hos Google. De havde brug for hjælp til at levere den revolutionerende assistent. Apple har angiveligt endda bedt Google om ekstra serverplads i deres datacentre. Det er nemlig et krav for overhovedet at kunne trække det enorme cloud-forbrug.

Hør CEO for Google Cloud, Thomas Kurian, tale om samarbejdet med Apple her:

Siri er ansigtet – Gemini er hjernen

Det konkrete setup bliver et ret fascinerende kompromis. Når du taler til din iPhone, vil Siri stadig være det “ansigt”, du møder. Den gamle assistent tager imod din besked. Men i stedet for selv at fumle med svaret, sendes komplekse opgaver direkte ned i Googles Gemini-maskinrum.

Faktisk har du måske allerede mærket de første spæde skridt. Den store udrulning er nemlig delt op i faser. Allerede med iOS 26.4-opdateringen begyndte Siri i det skjulte at trække på Gemini. Det gøres for at forbedre hendes evne til at forstå kontekst og genkende ting på din skærm.

Google og Apple har lavet en historisk aftale. Grafik: Techsen.dk
Google og Apple har lavet en historisk aftale. Grafik: Techsen.dk

Den store, komplette integration ser vi sandsynligvis for første gang under Apples udviklerkonference (WWDC) den 8. juni 2026. Her præsenteres iOS 27 for os alle. Apple har dog en skarp bagkant. Opdateringen skal senest være rullet bredt ud til forbrugerne inden den 31. december 2026.

Privatlivspolitik Cookiepolitik