Gør dig klar til et vildt sommer-launch fra OnePlus. D. 8. juli 2025 løfter de nemlig sløret for intet mindre end fem nye produkter. OnePlus Nord 5 i spidsen.
OnePlus ruller den røde løber ud for en række nye enheder, der for alvor skal sætte dagsordenen i midtersegmentet. Hovedfokus er på den nye OnePlus Nord 5 og dens “lillebror” OnePlus Nord CE5, men vi ser også nye Buds, et mindre smartwatch og en ny budget-tablet.
OnePlus Nord 5: Flagskibs-power til folket – drevet af Snapdragon 8s Gen 3!
OnePlus Nord 5 er i følge OnePlus designet til at redefinere, hvad en mellemklasse-smartphone kan levere. Den markerer et kolossalt gennembrud for Nord-serien ved at være den første enhed med en chip fra Snapdragon 8-serien. Telefonen drives af den topmoderne Snapdragon 8s Gen 3 Mobile Platform med 4nm-arkitektur og Kryo CPU.
For gamere er dette ren himmel. Snapdragon 8s Gen 3 er baseret på den samme GPU-arkitektur som flagskibet Snapdragon 8 Gen 2 og understøtter hardware-accelereret ray tracing i realtid. Det betyder en flydende og medrivende gamingoplevelse, hvor spil som Call of Duty Mobile kører med stabile 144 fps.

Holder hovedet koldt under pres
OnePlus Nord 5 er udstyret med et avanceret termisk styringssystem, Cryo-Velocity VC-køling. Med en massiv varmeafledningsflade på 7.300 mm² og topklasse grafen-termik. Det sikrer stabil ydeevne, selv under de mest krævende spilsessioner. OnePlus Nord 5 kommer i den skarpe farve Dry Ice.
Nye tilføjelser til OnePlus-økosystemet: Lyd, wearables og tablets!
Udover Nord 5-serien, så lancerer OnePlus også en række andre produkter:
- OnePlus Buds 4: Sætter nye standarder for lydkvalitet i flagskibsklassen med Dual Drivers, Dual DACs, Hi-Res LHDC 5.0 og 3D Audio. For gamere er den ultra-lave latenstid på kun 47 ms i Game Mode en game-changer. De fås i farverne Zen Green og Storm Gray.
- OnePlus Watch 3 43mm: Til dem, der elsker det populære OnePlus Watch 3, men foretrækker et mindre ur. Den nye 43mm-version tilbyder den samme lange batterilevetid, præcise GPS og sundhedsfunktioner, nu i et mere kompakt format i farven Silver Steel.
- OnePlus Pad Lite: Efter OnePlus Pad 3 udvider OnePlus tabletsortimentet med en mere prisvenlig “entry-level” tablet i farven Aero Blue. Den er designet til at give en kraftfuld oplevelse til underholdning og arbejde og er den perfekte indgang til OnePlus’ Fast & Smooth-økosystem.
Eksklusivt Pop-up Event i København den 11. juli!
Vil du være blandt de allerførste til at opleve OnePlus Nord 5 og de andre nye produkter? Så sæt kryds i kalenderen den 11. juli, hvor OnePlus afholder et pop-up event i København! Eventet er en del af OnePlus Summer Launch-touren, der besøger syv lande, og det er din chance for at prøve hele produktserien før alle andre.
Hvad der præcist kommer til at ske i København, er stadig en hemmelighed, men mere information vil blive delt på OnePlus’ sociale medier, f.eks. på deres Facebook-side.
Vi har tidligere anmeldt OnePlus Nord 4, som du kan læse her.