Underoverskrift: Nothing udvider sit sortiment med to nye, prisvenlige modeller: Nothing Phone (3a) og Nothing Phone (3a) Pro. Læs om specifikationer, funktioner og priser her.
To Nye Modeller – Hvad Er Forskellen?
Nothing lancerer to varianter af deres prisvenlige model, hvor den faktiske forskel er relativ lille:
- Nothing Phone (3a): Den billigste af de to telefoner, Rigtig flot design.
- Nothing Phone (3a) Pro: Bedre kamera setup på selfie kamera og telelinse, samt anderledes design.
Her er de vigtigste forskelle (Nothing Phone (2a) er sidste års model billig-model fra Nothing):
Funktion | Nothing Phone (2a) | Nothing Phone (3a) | Nothing Phone (3a) Pro |
Processor | MediaTek Dimensity 7200 Pro | Snapdragon 7s Gen 3 | Snapdragon 7s Gen 3 |
Skærm | 6.7″ AMOLED, 120Hz, 1200 Nits max | 6.77″ AMOLED, 120Hz, 3000 Nits max | 6.77″ AMOLED, 120Hz, 3000 Nits max |
Hovedkamera | 50 MP (primær) 50 MP (vidvinkel) | 50 MP (primær) 50 MP (vidvinkel) 50 MP, f/2.0, 50mm (telephoto), 1/2.74″, 0.64µm, 2x optical zoom | 50 MP (primær) 50 MP (vidvinkel) 50 MP, f/2.6, 70mm (periscope telephoto) 1/1.95″, 0.8µm, OIS, 3x optical zoom |
Frontkamera | 32 MP, 1/2.74″, FHD | 32 MP, 1/3.44″, FHD | 50 MP, 50 MP, f/2.2, 1/2.76″, 4K |
Batteri | 5000 mAh | 5000 mAh | 5000 mAh |
Essential Knap der åbner Essential Space | Nej | Ja | Ja |
Pris | 2.799 kr. | 2.749 kr. | 3.699 kr. |
Design og Skærm – Minimalisme med Kant
Nothing Phone (3a) og (3a) Pro skiller sig ud fra mængden med deres design og det karakteristiske Glyph-interface på bagsiden. Begge telefoner har en 6.77″ AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på 120Hz. Begge skærme leverer flotte farver og er markant lysere end den tidligere 2a, der toppede ved 1200 nits maksimum lysstyrke, hvorimod 3a og 3a Pro altså leverer hele 3000 Nits.
Software og Glyph Interface
Begge telefoner kører Nothings eget styresystem, Nothing OS, som er baseret på Android 15. Nothing OS er kendt for sin brugervenlige grænseflade og unikke funktioner, herunder Glyph-interfacet. Glyph-interfacet er en række LED-lys på bagsiden af telefonen, der kan bruges til notifikationer, opkald og meget mere. Man kan vælge at køre både et Nothing-skin, og et mere standard Android-skin på sin startskærm.

Ny Essential Key og Essential Space
Nothing Phone (3a) og (3a) Pro kommer med en ny, dedikeret knap de kalder Essential Key, der giver hurtig adgang til en række semi-AI-funktioner samlet i Essential Space. Med et tryk på knappen kan du lave en blanding af et screenshot og et voice-memo. Og herefter editere og arrangere i Essential Space. Funktionerne er stadig under udvikling. Se nærmere her:
Ydelse – kræfter nok
Den nye Snapdragon 7s Gen 3 chip leverer hverdags-Opel fart. Dvs. Octa-core: 1×2.5 GHz Cortex-A720 & 3×2.4 GHz Cortex-A720 & 4×1.8 GHz Cortex-A520) og GPU Mali-G610 MC4 Adreno 710 (940 MHz). Det svarer nogenlunde til min Nothing Phone 2a, som igen kørte nogenlunde samme fart som Nothing Phone 1. Det betyder hurtig nok for langt de fleste, og alt fungere fint i hverdagen. Men hardcore gamere skal kigge videre.
Batteri – Holder Strøm Hele Dagen
Begge modeller er udstyret med et 5000 mAh batteri, og understøtter kun 50W kablet hurtigopladning, som oplader til fuld på ca. 56 minutter. Og du kan roligt regne med mindst én dag!
Kamera – Mere end Godkendt til Prisen
Kameraet bringer en solid og god oplevelse på begge telefoner. Se en video med eksempler her:
Selvom kameraerne ikke kan måle sig med de dyreste flagskibstelefoner, tager de stadig flotte billeder i dagslys. Personligt var jeg vild med den kamera-pakke som Nothing Phone 2a kom med, nemlig et bedre ultrawide-kamera og et rigtig godt selfie-kamera. Bedre end dem der sidder på Nothing Phone 3a. Nothing Phone 3a Pro har dog bedre selfie kamera end begge de to “små” a-modeller.
Det Siger YouTuberne
Her er et udpluk af, hvad populære tech-YouTubere siger om Nothing Phone (3a) og (3a) Pro:
Fra Marques Brownlee (MKBHD):

- Om designet: “Nothing continues to nail the design. It’s just…cool.”
- Om Glyph-interfacet: “The Glyph Interface is more than just a gimmick. It’s actually really useful for notifications and calls.”
- Generelt: “…best value-for-money phone”
Fra Chris Barraclough (Tech Spurt):

- Om designet: “They’ve really refined the design. It feels even more premium than the Phone (2a).”
- Om Glyph-interfacet: “The Glyph Interface is back, and it’s better than ever. More customizable, more useful, more fun!”
- Om prisen: “…incredible value for money. Nothing is really shaking up the mid-range market.”
Fra Michael Josh (GadgetMatch):

- Om batterilevetiden: “I’m easily getting a full day of heavy use out of this thing, and sometimes even two!”
- Om kameraet (Pro-modellen): “The camera is surprisingly capable. It’s not going to beat the flagship phones, but it’s definitely one of the best in its class.”
Pris og Tilgængelighed
Nothing Phone (3a) og (3a) Pro er lanceret i Danmark og kan pt. købes i Elgiganten og Proshop.
Priserne er 2749 kr. for 3a med 8/128GB og 2999 kr. for 12/256GB varianten.
Nothing Phone 3a Pro kan købes for 3699 kr. og den kommer med 12/256GB.

Afrunding
Hvis du er på udkig efter en prisvenlig mobil, der samtidig skiller sig ud fra mængden, så er Nothing Phone (3a) og (3a) Pro de mest oplagte valg. Og så er de hverken fra en kinesisk eller amerikansk virksomhed, men britiske. Følg med på Techsen.dk for de seneste nyheder, samt anmeldelser af Nothing Phone (3a) og (3a) Pro!