Lige nu befinder jeg mig på mit livs rejse i Japan. De seneste to måneder har Xiaomi 17 Ultra været min faste følgesvend og fanget alt fra storbypulsen til de mere afslappede stunder med vennerne. Lad mig sige det, som det er: Jeg er helt oppe i skyerne over den her telefon. Hardwaren er et rent mesterværk, og kameraet er simpelthen uovertruffent i en grad, man sjældent oplever. Men selvom man står med et absolut teknologisk vidunder i hænderne, rammer hverdagen før eller siden. Og når man bruger enheden time efter time, begynder små, manglende hverdagsfunktioner at spænde ben for den helt gnidningsfrie oplevelse. Det er detaljer, der gør, at jeg trods min enorme begejstring alligevel må tøve med at anbefale den til den gennemsnitlige danske forbruger. Her kommer min Xiaomi 17 Ultra anmeldelse.
Design: En massiv skønhed
Før vi kigger på indmaden, er vi nødt til at runde det ydre. Lad mig slå det fast med det samme: Xiaomi 17 Ultra er en yderst pæn telefon. Materialerne føles eksklusive, og når man klikker det medfølgende kamera-kit på, går det hele op i en højere enhed – det er ikke bare professionelt at se på, det er også utroligt flot og veludført.
Men man kan ikke snakke om designet uden at adressere elefanten i rummet: Det gigantiske kameramodul på bagsiden. Kameraet er simpelthen så stort, at det for mange uundgåeligt vil komme i vejen for den måde, de normalt hviler fingrene på bagsiden. Jeg så faktisk en video med en anden anmelder, der påpegede netop dette, og jeg kan da godt se, hvad han mener. Men for at være helt ærlig var det for mig et absolut mikro-problem. Det er en af den slags “nårh ja, det sidder måske lidt i vejen”-ting, som jeg knap nok lagde mærke til i praksis. Mine fingre vænnede sig til grebet med det samme, og derefter ofrede jeg det ikke en tanke.
Råstyrke der kan mærkes: Lynhurtig og flydende
Når man dykker ned i maskinrummet på Xiaomi 17 Ultra, er der ingen tvivl om, at der er skruet op for alle tænkelige parametre. Her er ganske enkelt “godt med alt”. I den globale version mærker man lynhurtigt, at den indbyggede Snapdragon-chip er et rendyrket kraftværk. Uanset om man lynhurtigt skal skifte mellem tunge oversættelses-apps, redigere videoer på farten, eller jonglere med adskillige åbne faner og korttjenester, føles hele oplevelsen utroligt hurtig, glidende og lækker. Med rigelige mængder RAM og masser af lynhurtig lagerplads lader systemet dig aldrig vente.
| Specifikation | Detaljer |
| Processor (Chip) | Snapdragon 8 Elite Gen 5 (3 nm) |
| Skærm | 6.9″ LTPO AMOLED, 120Hz, op til 3500 nits |
| Hukommelse | 16 GB RAM |
| Lagerplads | 512 GB / 1 TB (UFS 4.1) |
| Batteri & Opladning | 6000 mAh (90W kablet, 50W trådløs opladning) |
| Kamera (Bag) | 50 MP hoved (1.0″), 200 MP periskop-tele, 50 MP ultravidvinkel |
| Software | Android 16 med HyperOS 3 |
Fra smartphone til spejlrefleks: Et japansk kup
Jeg købte enheden lokalt her i Japan, hvilket i sig selv var lidt af en åbenbaring: Prisen lød på beskedne 7.400 kroner, hvilket er et voldsomt dyk fra de små 12.699 kroner, man skal slippe hjemme i Danmark. Og ikke nok med det – oveni handlen fik jeg Xiaomis dedikerede kamera-kit smidt gratis med i posen.
Kittet forvandler bogstaveligt talt telefonen. Det inkluderer et fysisk greb, der klikkes på bunden af enheden, så den pludselig ligger i hånden præcis som et klassisk Leica-kamera, komplet med en dedikeret to-trins udløserknap. Som en ekstra bonus fungerer grebet også som en indbygget powerbank – en funktion, der skulle vise sig at blive uundværlig.
Mesterklasse i mobilfotografi: Umuligt at tage et dårligt billede
Med grebet forsvarligt monteret og gaderne i Japan som mit lærred, har det været en absolut fornøjelse at fotografere med Xiaomi 17 Ultra. Faktisk er systemet så veludført, at det kræver en indsats at tage et decideret dårligt billede. Stjernen i showet er uden tvivl den ægte optiske zoom, hvor linseelementerne fysisk bevæger sig og lader dig zoome trinløst mellem 75mm og 100mm. Det er en drøm for enhver fotoentusiast! Fordi vi har med et ægte, fysisk zoomobjektiv og gigantiske sensorer at gøre, får man et vidunderligt og helt naturligt baggrundsslør (bokeh). Takket være de kæmpestore sensorer suger kameraet lys til sig og leverer vanvittigt flotte og støjfrie billeder, selvom det er mørkt. Det har kort og godt føltes som en decideret drøm at have så fantastisk et kamera lige ved hånden i lommen.
Batterimysteriet: Et gigantisk batteri med kort åndedræt
Xiaomi 17 Ultra er udstyret med et massivt batteri på cirka 6000 mAh. Med den kapacitet var min forventning helt klart, at den ville præstere på niveau med min anmelderkollega Samuels OnePlus 15. Men virkeligheden er desværre en helt anden. Telefonen sluger simpelthen strøm, og jeg kan ærlig talt ikke regne ud hvorfor. I praksis læner batterioplevelsen sig meget mere op ad Pixel 10 Pro XL. Samuel kan uden at blinke gå ud af døren med 50 % på tanken, mens jeg skal huske min powerbank, selvom jeg starter morgenen på 100 %.Her var det en absolut livredder, at det medfølgende kamera-greb også fungerede som powerbank. I hverdagen føles det nærmere som om, jeg render rundt med et lille 3-4000 mAh batteri. Jeg har set andre anmeldelser, hvor batteriet virker til at holde markant bedre, men jeg har indtil videre ikke haft held med at løse problemet via indstillinger.
HyperOS: Et overflødighedshorn, der glemmer det basale
Softwaren, HyperOS, er lidt af et mysterium. På den ene side kan du justere alt, og systemet er proppet med fede features som deres svar på Apples ‘Dynamic Island’. Det viser elegant musik eller navigation i toppen af skærmen – præcis den slags detaljer, jeg elsker.
Men når de nu kan lave så avancerede ting, hvorfor mangler vi så det basale? At man ikke kan dobbeltklikke på power-knappen for at åbne Google Wallet ved kassen, er for mig helt uforståeligt. Det føles som om, de har haft så travlt med at innovere, at de i farten har glemt det helt fundamentale.
Konklusion: Den bedste telefon, du ikke skal købe
Xiaomi 17 Ultra er på mange måder en fænomenal smartphone. Rent teknologisk er det et mesterværk, og kameraet er i en liga for sig. Men for mig er det vigtigste ved en smartphone, at den grundlæggende er en pålidelig makker. Den skal kunne holde strøm til en hel dag, og de små hverdagsting skal bare spille. Selvom telefonen er en utrolig maskine, misser den der, hvor det er allervigtigst. Det ekstreme strømforbrug og manglen på basale “Quality of Life”-funktioner gør, at jeg må tøve med at anbefale den som din næste telefon – især til den danske pris på 12.699 kroner. Der findes andre flagskibe, der også tager gode billeder, men som har styr på det fundamentale. Xiaomi 17 Ultra er et fantastisk legetøj, men til den pris forventer man et fejlfrit værktøj.
Hvis du kunne lide min anmeldelse af Xiaomi 17 Ultra så kan du læse mere om de andre telefoner jeg nævnte lige her: