Alt i én! – Asus Zenfone 10 anmeldelse

Asus Zenfone 10 har været i min lomme i små to uger, og her er mine tanker om en årligt tilbagevendende såkaldt “lille telefon”:

Zenfone 10 er en telefon med en 120Hz skærm, eller faktisk er den reelt set 144Hz, men det aktiveres kun, når man spiller bestemte spil. Telefonen har et 4300 mAh batteri, og så har den fået wireless charging! Zenfone 9 havde ikke wireless charging, så det er en ny tilføjelse i år. Den lader med USB C, klassisk – og så har den to kameraer, et 50 MP og et 13 MP. Den har selvfølgelig også et 32 MP hole-punch selfiekamera. Så har den Asus’ egen Smart Knap på siden, og sidst men ikke mindst er denne telefon efterhånden en af de eneste, som stadig kommer med et headphone jack!! Det er da rimelig vildt. 

Efter to ugers brug kan jeg sige, at batteriet klarer sig rigtig godt. Jeg får uden problemer brugt telefonen i en hel dag, altså 7-8 timer, uden at lade. Jeg oplevede sågar, at den klarede sig i to dage uden opladning, efter en hel dag på Grøn Koncert. Trådløs opladning er en rigtig dejlig feature at have, men på grund af telefonens størrelse kan det godt være lidt triggy at få den trådløse opladning aktiveret på bestemte opladere – det skal man lige være opmærksom på. Telefonen lader, som tidligere nævnt, med USB-C og 30 W kablet, samt 15 W med trådløs opladning.

En af grundene til, at telefonens batterilevetid bl.a. er så god, er softwaren. Asus Zenfone er meget tæt på ren Android, med få ændringer hist og her. Når man sætter telefonen op, kan man endda selv vælge om man vil have det rene Android-look, eller om man vil have Asus’ version med små ændringer. Softwaren har indbygget en lille menu i siden af telefonens skærm (som Asus kalder “Kantværktøj på dansk), hvorfra man kan åbne forskellige apps, eller ændre indstillinger hurtigt. Eneste ulempe her er, at når man åbner apps derfra, så åbnes de i vinduer, og ikke fuldskærm. Når skærmen i forvejen ikke er den største, så kan det godt blive lidt svært at bruge nogle apps i vindue. Men den kan tilpasses lige som man har lyst til, så det er en fed måde at have sine egne hurtige genveje på. En anden Asus-exclusive feature, er deres Smart Knap. Det er en fysisk knap ude på højre side af telefonen, som har flere funktioner; 

  • Den kan slukke/tænde telefonen
  • Du kan swipe op eller ned på den, med touch
  • Du kan dobbelttrykke på den, for at aktivere en valgfri app/indstilling
  • Og så kan du lave et langt tryk (holde nede) for at aktivere en anden app/indstilling. 

Personligt har jeg brugt knappen til at swipe ned for at se mine notifikationer, fordi når jeg alligevel lige har brugt tommelfingeren til at tænde telefonen dér (med fingerprint), så kan fingeren lige så godt lige swipe ned også, så jeg kan se notifikationerne i fuld form. Knappen kan som sagt gøre stort set hvad du vil have, så den kan for eksempel også aktivere Google Assistant, hvis man er til den slags. 

Asus er, med hjælp fra software, gode til det med kameraer. Zenfone 10 ligger inde med et 50 MP wide kamera, med gimbal stabilisering, og et 13 MP ultrawide. Kameraet tager rigtig fine billeder, hvor farverne virkelig kan poppe og være meget kontrastfyldte. Her er for eksempel et billede af vores egen lille hjemmebiograf – den ser jo helt vildt hyggelig ud med de vilde farver her. 

Asus Zenfone 10, privatfoto

En af de store selling points for Asus Zenfone 10 er, at den har Gimbal-stabilisering i wide-kameraet. Gimbal-systemet hjælper kameraet med både at tage gode billeder og god stabiliseret video. Det sker jo, at man ryster mens man tager et billede, i sær hvis man skal tage billeder om aftenen/natten, når det er mørkt. Det hjælper stabiliseringen med at kompensere for, så man stadig er sikker på at få et godt billede, eller en dejlig flydende video. Mikrofonen i telefonen er også så fin, den fanger hvad den skal, og det er til at høre på. Og apropos at høre, højtalerne er altså også brugbare. Telefonen kan spille utrolig højt, altså virkelig højt. Når højttalerne skrues helt op, er det klart at telefonen særligt i de høje toner har lidt problemer med at opretholde et rent output. Men så længe man holder sig i 80%’s området, så lyder de rigtig fint. 

Og hvis man ikke vil bruge højttalerne, så har telefonen jo også et headphone jack. 

Asus Zenfone 10 kommer med Snapdragon 8 Gen 2, og 8 eller 16 GB ram. Disse ting i kombination med dens 120Hz (144Hz) skærm, er telefonen altså en perfekt telefon til gaming. Asus har også en feature ved navn Game Genie, som virkelig gør telefonen til en gaming telefon. 

I et spil kan du swipe ned fra enten venstre eller højre hjørne i toppen, og så vil der komme en gaming-menu op, hvorfra du kan ændre alle mulige indstillinger i forhold til hvordan din gaming oplevelse skal være. Du kan gå på alt fra battery-saving mode, til high performance mode. Herfra kan du også aktivere de 144Hz og se hvor højt CPU forbruget er. Du kan også se FPS og hvor varm telefonen er.

‘Game Genie’ er Asus’ eget gaming-mode. Privatfoto

I forhold til design, så er Asus Zenfone 10 også en vinder i mine øjne. Telefonen har et meget blødt og matte stof-agtigt lag på bagsiden af telefonen, som føles rigtig godt. Personligt vil jeg sige, at denne telefon er sådan en telefon man gerne vil bruge uden cover. Den ligger rigtig godt i hånden. Anden information er, at den er IP68 vand og støv-afvisende, og så fås den i fem forskellige farver: 

  • Aurora Green
  • Starry Blue
  • Eclipse Red
  • Midnight Black
  • Comet White

Personligt er den sorte og den røde mine favoritter. 

De fem farver, som Asus Zenfone 10 fås i. Foto; Asus.com.

Alt ovenstående fås i en samlet pakke for en startpris 5.999 kr. Det er en rigtig god pris, i forhold til hvilken flagskips-telefon du får for pengene. Asus Zenfone 10 får en TECHSEN ANBEFALER-badge, og er dermed den første telefon, til at komme på listen af anbefalede telefoner.

cropped-Techsen-Anbefaler-01.png
cropped-Techsen-Anbefaler-01.png

Besøg vores

Sociale medier

Privatlivspolitik Cookiepolitik