Sæt kryds i kalenderen! OnePlus er klar med sin næste premium-tablet, OnePlus Pad 3, som får global lancering den 5. juni 2025 kl. 8.30. Den nye tablet lover en ultimativ oplevelse for både arbejde og underholdning.
Ydeevne og produktivitet
OnePlus Pad 3 satser hårdt på ydeevne og produktivitet. Tabletten bliver en af de første på markedet med den yderst kraftfulde Snapdragon® 8 Elite Mobile Platform. Derudover kommer den med den nyeste version af Open Canvas, OnePlus’ egen software til multitasking på tablets.

Kompatibilitet
Et interessant punkt for mange er OnePlus Pad 3’s kompatibilitet. Udover at fungere problemfrit med de nyeste OnePlus-telefoner, introducerer OnePlus også forbedringer for brugere med Apple-enheder. Det inkluderer funktioner som fjernstyring af Mac-computere og enkel filoverførsel via drag-and-drop.
For det danske og europæiske marked bliver farven Storm Blue – en flot, støvet blå nuance.

“På bare to år har vi opbygget et stærkt ry for at levere de mest kraftfulde og produktive tablets på markedet,” udtaler Martin Vest, Senior Product Specialist hos OnePlus i Danmark. “OnePlus Pad 3 fortsætter arven med et avanceret chipset og intelligente softwarefunktioner, som Open Canvas, der løfter produktivitet, kreativitet og underholdning til nye højder. Vi er sikre på, at OnePlus Pad 3 bliver den bedste Android-tablet i 2025.”
Hvis du allerede nu ved, at OnePlus Pad 3 er noget for dig, vil der være eksklusive tilbud hos Proshop i en begrænset periode fra den 5. juni. Du vil blandt andet kunne spare 350 kroner på den vejledende pris og få en gratis OnePlus SUPERVOOC 80W Dual Ports GaN Power Adapter Kit med i købet.
OnePlus Pad 3 ser ud til at blive en stærk spiller på tablet-markedet, og vi ser frem til at se den i Danmark den 5. juni.
Her på redaktionen har vi senest anmeldt OnePlus 13R, læs anmeldelsen her.
Læs også
-
Sådan gør du dit barns iPhone mere sikker med iOS 27
-
Realme lancerer Harry Potter-udgave af 16 Pro: Hedvig-kamera og kuffert-æske
-
OPPO Find X10-serien får 8.000 mAh batteri og op til tre 200 MP-kameraer
-
Samsung melder om rekordsucces: Salget af Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra brager op med 50 %
-
iPhone Duo er endelig landet – men til 17.999 kroner skal vi også læse det med småt
