OnePlus 13R anmeldelse

Det var en kold, grå, regnfuld dag, da jeg første gang fik lov til at se den nye OnePlus 13R. Det var en kæmpe bygning. Enormt højt til loftet, centralt beliggende i Amsterdam, Holland. Til et ganske lukket arrangement, hvor ingenting måtte slippe ud.

OnePlus 13R anmeldelse
Privatfoto: Oscar Siig (OnePlus 13)

Heldigvis er tiden kommet til, at alt må videregives. Så hvad får du nu? Mine tanker om en af OnePlus’ bedste (og flotteste!) telefoner.


OnePlus 13R er lillebroren til det store flagskib, OnePlus 13. Men da jeg første gang pakkede den ud af æsken for over en måned siden, havde jeg en helt anden følelse. Den føltes premium. Den har en flad skærm, firkantede flader, og flot marmor farve. Og det lyder helt skørt, for denne model er 2.200 kr. billigere end OnePlus 13. Til 5.799 kr. får du Snapdragon 8 Gen 3 Mobile – selvsamme processor som blev brugt i OnePlus 12 – koblet op med 12 GB ram. Du får en 6,78″ skærm, et 6000 mAh batteri, og 80 W SUPERVOOC opladning. Og de 6000 mAh kan godt mærkes.

Batteri og holdbarhed

Efter selv en hel dag med fotografering og generelt brug, står jeg tilbage med 26%, før jeg ligger telefonen på natbordet. Og den skal selvfølgelig ikke i oplader, for det klares hurtigt næste morgen. Det gik op for mig, da jeg brugte 13R, at man egentlig får alt man har brug for her, i en billigere pakke. Det eneste du nærmest ikke får, er et Hasselblad-brandet kamera, eller et batteri som lader lige så hurtigt. Og det er klart, at kameraet ikke er lige så godt. Men der er mange AI features i OxygenOS, som hjælper det godt på vej.

OnePlus 13R i hvid
OnePlus 13R, billede: OnePlus

Så hvad kan jeg sige, for at runde det her af? OnePlus 13R er det nyeste skud på stammen, når det kommer til OnePlus serie af R-telefoner. Den er ekseptionel, og så klarer den hverdagens strabasser uden problemer. Batteriet holder, kameraet spiller, og skærmen er så god som den skal være til gaming. Og så er 5.799 kr. en skarp pris.

For mig at se, er denne telefon en klar anbefaling, og derfor også en TECHSEN ANBEFALER værdig. Mit sim-kort forbliver i denne så længe det kan, for den er helt klart faldet lige i min smag.

Se vores videoanmeldelse af OnePlus 13R her:

Hvis du vil skridtet højere op, og have et Hasselblad kamera, så er OnePlus 13 måske noget for dig. Læs mere om den her.

Privatlivspolitik Cookiepolitik