En halv terabyte hukommelse og 12BG RAM. En 125 watts oplader der siger halløj, og som oplader det 4600 mAh store batteri til 100%, på kun lidt over 20 minutter – det kan jeg lide! Et cover kommer der også med i boksen.
Det er en rigtig god start, og tager man telefonen i hånden, så mærker man en gnubet bagsiden, der gør at telefonen binder godt til håndfladen og dermed er let at håndtere. Dog føles den Edgy-kant som et usikkerhedsmoment for håndteringen, så man føler at man bør bruge coveret, der desværre kun gør håndteringen glattere.
Telefonen er i øvrigt ret let af en telefon på 6.7″ – kun 186 gram.
Opsætningsprocessen går super nemt fra din gamle telefon til en Edge 50 Pro, og den bliver ikke for varm under downloads af alle dine tidligere installerede apps.
Så der er mange gode startsindtryk når man har købt sig en Motorola Edge 50 Pro. Jeg har tidligere været ude efter Motorola for at være ‘all numbers’, så hvor godt præsterer den efter den gode start? Læs mere her i Motorola Edge 50 Pro – Dansk anmeldelse:
CPU – er Moto Edge 50 Pro hurtig?
Første ting jeg ligger mærke til er, at den er en squis langsommere end min Edge 30 Ultra som jeg kom fra. Man ligger mærke til det i de små vendinger ved scrolling i daglig betjening. Også Geekbench scoren afslører, at den rent rent faktisk er langsommere. Nu var 30 Ultra’en også Motorolas absolutte topmodel fra for 2 år siden, men alligevel lidt overraskende.


Og hvis du tænker at 50 Pro er hurtigere end 40 Pro tager du også fejl. Man skal se Edge 50 Pro, som en efterfølger til standard-Edge serien, altså Edge 20, 30 og 40. Og dermed ikke en ‘Pro-linje’ telefon, men en fin mid-ranger. Navngivningen har Motorola været meget kreative med denne gang: Således er f.eks 50 Fusion ikke en efterfølger til den stærke Edge 30 Fusion, men i virkeligeheden en efterfølger til Edge 40 Neo – som var den lavestydende i Edge 40-serien.
Men det er dog ingen dealbreaker i forhold til at købe en Edge 50 Pro. Alting handler jo om pris, og den kommer vi til senere.
Pantone certificeret skærm.
Skærmen er P-Oled og kører op til 144 Hz, så der er også gode specs her. 2000 nits maks lysstyrke er meget, og betyder at du nemt kan se den selv i sollys. At skærmen er Pantone certificeret betyder at den er farve-akkurat, således at når du har taget dit billede, så kan du regne med de farver du ser på skærmen – og det er specielt en brugbart hvis du er fotograf eller multimediedesigner.
Skærmen er den meget sensitiv ved berøring på siderne i sin standard indstilling. Men det kan heldigvis justeres ned, ved at skrive ‘kant’ i systeminstillinger og finde det rette niveau. Dog lider den lige vel meget af ghost-touches fra kanterne under den daglige håndtering. Og det er ærgerligt da de 2 originale Edge’er, som var MEGET kurvede, overkom det problem med software opdateringer. Det er ligesom om at Motorola har glemt den viden til sine nye telefoner. Men ghost-touch irritationen kan rettes igennem software opdateringer, så det burde blive bedre med tiden.
Motorola Edge 50 Pro lyd
Lyden er godkendt og grunden til jeg siger det er, at Motorola har en halvdårlig track-record med at slække på specielt mikrofonens kvalitet. Men al lyd virker ok, og kan også justeres med Dolby Atmos. Jeg anbefaler settingen “Spil” og så med “bass boost”. Så bliver den mest mild for øret, når du afspiller igennem telefonens højtalere.
Kameraet
Første gang skal man vælge om man ønsker ‘naturlige’ eller ‘forbedrede’ billeder. Og hvis man kender Pixel telefoner, så ved man hvor meget softwaren kan hjælpe på billeder, så det oplagte valg er at vælge ‘forbedrede’ billeder. I mine testbilleder er det dog 50/50 hvad der virker bedst i den enkelte situation.
Se billedeksemplet herunder – det er det forbedrede’ billede til højre, som dog blot virker overmættet.
Jeg fremhæve selfie-kameraet som er et 50MP Pantone-certificeret med “skin-tones” dvs. at den prøver sit allerypperste i at ramme din huds farve korrekt, hvad enten du er asiat, afrikaner, araber eller europæer. Desværre har vi kun en enkelt hudtype at fremvise på billedet herunder

Rart at der endelig er i firma der vægter at selfie-kameraet også skal være godt. Find en fuld kameratest her
Gaming på Edge 50 Pro
Det er en positiv overraskelse at spille på Edge 50 Pro, og spil som Ultimative Golf, Offline Poker og Pubg kører den fint uden at blive alt for varm. Selv med lang spilletid! Pubg kan spilles på Ultra HDR, Ultra grafik-indstilling.

Men generelt finder jeg ikke telefoner med kurvede kanter som de mest oplagte til at Game’ på. Der er trods alt en del gange man får ghost-touches, hvilket er ærgerligt specielt til de action-prægede spil.
Batterilevetiden imponerer.
Ganske kort fortalt holder batteriet til mere end en dag ved almindelig brug, og når man kan oplade til 100% på 20 minutter, så er det ikke en faktor man skal bekymre sig om overhovedet.
Nyt Moto-UI
Det nye opdaterede Moto-UI bider jeg ikke så meget mærke i, ej heller som stor Motorola bruger (har haft alle Edge-modeller). Den er ligesom bare blevet refreshet, så i det daglige er der ikke så meget nyt. Hvis du ikke kender Motorola på forhånd kan du se en video om Moto-UI her.
Telefonen opdateres med 3 års Android versioner og 4 års software opdateringer, hvilket er mindre end de fleste konkurrenter i dag, men ok.
Prisen
Udbudsprisen på 5290 kr. er sat til at kunne blive sat ned. Det er efterhånden en bevidst strategi for mange telefonproducenter, og denne her ‘Pro’ model er i alle tilfælde klar til et nedslag.
Jeg ville føle mig tilfreds hvis jeg skulle betale mellem 2500-3000 kr. for den. Så matcher prisen kvaliteten. Så når den kommer derned – måske inkl. et. abonnement eller til Black Friday, så kan den anbefales.
Lige nu, kan det ikke blive til en Techsen anbefaler af Motorola Edge 50 Pro – Dansk anmeldelse
Husk at besøge Techsen på YouTube og du kan læse en artikel om de nye Edge 50 telefoner her.