Ny Home-højttaler bygget til Gemini fra bunden

Ny Home-højttaler bygget til Gemini fra bunden

Google skrotter den gamle assistent: Ny Home-højttaler bygget til Gemini fra bunden

Hvis du er træt af at råbe mekaniske stikord og stive kommandoer efter din smarthome-højttaler for at få den til at tænde lyset eller sætte en timer, så er der rigtig gode nyheder på vej. Google tager nemlig nu det absolut næste, store skridt i udviklingen af stemmeassistenter med Google Home Gemini.

De har netop præsenteret en spritny Google Home-højttaler, og det mest interessante set med tech-briller er, at den gamle, firkantede Google Assistent er smidt i skraldespanden. Den nye lydenhed er bygget op omkring AI-modellen Gemini helt fra bunden.

Hvad kan den nye Gemini-højttaler?

Den helt store revolution ligger i måden, du taler til enheden på. I stedet for at skulle sige “Hey Google” før hver eneste sætning, forstår Gemini nu flydende, naturlig samtale. Du kan give flere beskeder på én gang, ræsonnere, afbryde dig selv midt i en sætning og rette fejlen undervejs – nøjagtig som hvis du talte med et rigtigt menneske.

Takket være funktionen ‘Continued Conversation’ forbliver mikrofonen åben i et kort øjeblik efter et svar, så du let kan stille opfølgende spørgsmål uden afbrydelser. Google har desuden udstyret assistenten med ti helt nye, naturtro stemmer, så det forhåbentlig lyder mindre som en robot og mere som en rigtig samtalepartner.

”Mange har vænnet sig til at tale i stikord og faste kommandoer, for at AI’erne kan forstå os. Nu kan du tale, som du ellers ville gøre, ombestemme dig midt i sætningen, stille opfølgende spørgsmål og give flere beskeder på én gang,” lyder det fra Jesper Vangkilde, kommunikationschef hos Google i Danmark.

Hardwaren: Hvordan spiller den?

På papiret ser lyd- og mikrofonteknologien ganske fornuftig ud. Google lover en balanceret 360°-lyd, der automatisk tilpasser sig det rum, den er placeret i. Hvis du i forvejen har en Google TV Streamer stående under fjernsynet, kan højttaleren desuden kobles på og fungere som surround sound i stuen.

Designmæssigt er den beklædt med et specialfremstillet 3D-strikket tekstil (lavet af bæredygtige materialer) og udstyret med en lysring i toppen, der diskret indikerer, om den lytter, tænker eller svarer. Og for dem, der værner om privatlivet, er der en fysisk knap til at slå mikrofonen fuldstændig fra med et enkelt klik.

Google Home Højtaleren kommer i 2 farver - Hazel og Porcelæn i Danmark, og desværre kun Jade og Bær farverne i USA
Google Home Højtaleren kommer i 2 farver – Hazel og Porcelæn i Danmark, og desværre er Jade- og bær-farverne kun tilgængelige i USA

Hvad er prisen, og hvornår kan den købes?

Højttaleren er landet i butikkerne her i sommeren 2026 til en ganske skarp pris på 899 DKK. Den kan vælges i to ret klassiske Google-farver: den mørke Hazel (sort) og den lyse Porcelain (hvid).

Her er det hurtige overblik over de vigtigste detaljer, hvis du overvejer at opgradere dit smart-home:

Hvis du betaler for et Google Home Premium-abonnement, låser du desuden op for Gemini Live, hvilket betyder, at du kan føre helt frie interviews eller dybe samtaler med højttaleren om alt mellem himmel og jord, samt få den til at opsummere, hvad jeres Nest-kameraer har fanget af aktivitet, mens du har været på farten.

Du kan læse alle de tekniske detaljer direkte på Googles officielle blog.

Hvis du er interesseret i at læse en test af forskellige buds, så læs med her.

Husk at trykke FØLG her på Techsen.dk, så du ikke går glip af noget.

Privatlivspolitik Cookiepolitik