Google Lancerer Gemini 2_0

Google Lancerer Gemini 2_0

Google lancerer Gemini 2.0: Næste store skridt i AI-modeller

Den nyeste version af Gemini viser en generation af AI, som agerer naturlig hjælper i hverdagen, sætter brugeren i stand til at skabe mere indhold på tværs af fx tekst, billede, lyd – og som endda selv kan udføre opgaver som fx dagligvareindkøb. Læs mere i artiklen herunder om: Google lancerer Gemini 2.0

Google løfter nu sløret for en ny version af sin generative AI-model Gemini. Det sker i form af 2.0-versionen, som er et markant skridt fremad inden for AI og en opgradering sammenlignet med den eksisterende udgave, Gemini 1.5.

På kort sigt får brugere et smugkig via en chatoptimeret version af Gemini 2.0, som allerede nu kan tilvælges i chatbotten. Den nye version svarer dobbelt så hurtigt som forgængeren og er på en række punkter bedre – om end det fortsat er en testversion.

Brugere af Gemini Advanced får nu adgang til funktionen ‘Deep Research’, som bruger AI til at udforske komplekse emner på dine vegne og give dig resultater i en omfattende, men letlæselig rapport – som din personlige research-assistent. Det viser, hvordan sætter dig i stand til at tackle komplekse opgaver på meget kort tid. Læs mere om Deep Research her.

Gemini 2.0 er imidlertid også bemærkelsesværdig, fordi den baner vej for en række af de AI-udviklingsprojekter, Google arbejder på – og som flere såkaldte trusted testers nu får adgang til.

Her er, hvad der er på vej på lidt længere sigt:

Project Astra

Project Astra, som man fik et smugkig på ved Googles udviklerkonference I/O, er en prototype på en universel AI-assistent, der kan hjælpe med opgaver i dagligdagen – på både en sikker og etisk forsvarlig vis. Assistenten kan gennem kamera og mikrofon forstå, hvad der sker, hvor brugeren befinder sig, fx skærpet vejvisning gennem Google Maps. Læs og se mere om Project Astra her.

Project Mariner

Project Mariner er en prototype på en virtuel agent. Der er tale om en agent, der kan afkode pixels, tekst, billeder og former på en hjemmeside – og handle på vegne af brugeren. Den kan eksempelvis søge information, shoppe eller hjælpe dig med at udfylde formularer. Projektet er dog stadig på et tidligt stadie, hvor der stadig er fokus på at gøre agenten hurtigere, mere præcis, og at gøre teknologien både sikker og ansvarlig. Læs og se mere om Project Mariner her.

Gemini 2.0 Flash

Gennem Gemini 2.0 Flash får udviklere adgang til helt nye muligheder, eksempelvis for at skabe multimodalt output såsom tekst-til-tale. Læs mere om det 2.0 Flash her.

Project Jules

Project Jules er et kodningsprojekt med fokus på at skabe AI-agenter, der kan hjælpe udviklere, fx til selvstændigt at finde og løse bugs og skrive kode. Læs og se mere om Project Jules her.

Agenter i gaming

Endelige giver Gemini 2.0 nye muligheder i forbindelse med projekter om AI-agenter i computerspil. Det er virtuelle hjælpere, der følger spillerens ageren i et spil og giver forslag til spillerens næste træk. Læs og se mere om gaming-agenter her.

Techsen og Gemini

D. 20 Juli 2024 skrev Techsen om introduktionen af Gemini på Dansk og den kan du læse her

Besøg vores

Sociale medier

Privatlivspolitik Cookiepolitik