I løbet af næste år vil der ske nogle ændringer til DR’s streamingplatform DRTV. DR vil nemlig kræve, at man opretter en konto, og logger ind på deres platform. Det skal man, hvis man vil kunne se alt andet end live-tv. Det siger Lasse Bastkjær Jensen til Journalisten. I følge Lasse Bastkjær Jensen, direktør for Strategi og Brugere i DR, så har deres platform længe været et såkaldt “one size fits all” tilbud, som nu skal personliggøres. Det nye krav vil skabe mere end fem millioner unikke forsider, hvor hver bruger får forslået lige præcis dét, som algoritmen mener de kunne have lyst til at se. Baseret på hele DRTV’s katalog.

Personliggjorte forsider på streamingplatforme er bestemt ikke en ny ting. Derfor er det også en glæde at se, at DR nu tager det 100% til sig. Med det tvungne login vil man også kunne fortsætte med at se fra der hvor man slap sidst, uanset hvilken enhed du er på. Oplevelsen vil blive mere sammenhængende, og DR håber at dette vil tiltrække endnu flere brugere til platformen, og at danskerne vil få mere for deres public-service-penge.
Obligatorisk login på DRTV bliver tidligst indført i andet kvartal af 2024.
Læs også
-
Apple lancerer ny iPad mini med OLED-skærm og A20 Pro-chip
-
MacBook Pro får touch – men se lige prisen
-
Apple ramt af skandale: YouTube-stjerne afslører alvorlig hardwarefejl i iPhone Duo
-
Finalmouse SLX Achilles revet væk på minutter: Ny carbon-mus med revolutionerende TMR-teknologi
-
Apple opgraderer iMac med M6 – men tjek forskellen på de to modeller
