Det er officielt: Google trækker stikket på Google Assistant til mobile enheder. Men lad os lige stoppe op og dvæle ved det mest ironiske i denne tech-historie: Den mest velfungerende digitale assistent på markedet igennem et årti trækker sig tilbage, længe FØR Apple nåede at gøre Siri blot tilnærmelsesvis lige så klog.
Det er næsten tragikomisk, at vi i årevis har grinet af Siris evindelige “Det forstod jeg ikke”, mens Google Assistant trissede rundt og løste vores hverdagsopgaver uden brok. Men nu er det altså slut. Google har nådesløst dømt deres gamle assistent til døden for at gøre plads til fremtidens AI-kraftværk: Gemini.
Slut fra den 4. september
Google har udsendt den endelige dødsdom over Assistant på mobiler, tablets og parrede enheder.
Fra og med 4. september 2026 begynder udrulningen, og i løbet af få uger vil Google Assistant helt holde op med at fungere på din smartphone. Når du herefter trykker på tænd/sluk-knappen eller siger “Hey Google”, er det Gemini, der tager imod dine ordrer.
Adfeltet gælder også dine forbundne gadgets:
- Wear OS-ure
- Høretelefoner og earbuds
- Android Auto i bilen(Bemærk: Biler med “Google built-in” beholder dog Assistant lidt endnu).
Hvis du ikke bryder dig om forandringen, er der desværre ingen kære mor. Du mister helt muligheden for at skifte tilbage til den gamle Google Assistant.
Moralen?
Apple kæmper stadig bravt med at give Siri en ordentlig hjerne. Men mens Apple-brugere fortsat venter tålmodigt på, at Siri overhovedet fanger en simpel besked på dansk, har Google allerede opgivet deres overlegne assistent – udelukkende for at løbe endnu hurtigere fra feltet med ren AI.
Tak for tro tjeneste, Google Assistant. Du var milevidt foran Siri til det sidste!
Og Apple har indset at løbet ER KØRT:

Læs også
-
TikToks nye kommentarfelt: Genialt træk eller det rene kaos?
-
Sådan gør du dit barns iPhone mere sikker med iOS 27
-
Realme lancerer Harry Potter-udgave af 16 Pro: Hedvig-kamera og kuffert-æske
-
OPPO Find X10-serien får 8.000 mAh batteri og op til tre 200 MP-kameraer
-
Samsung melder om rekordsucces: Salget af Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra brager op med 50 %
