brugt Pixel 9 Pro XL

brugt Pixel 9 Pro XL

Pixel 9 Pro XL i 2026: Et af årets bedste brugtkøb? (Test)

Priserne på sidste års topmodeller falder altid. Hvad siger du til en brugt Pixel 9 Pro XL for bare 3.500 kroner? Det er en vild pris for en telefon, der for kun er lidt over et år siden kostede fra 9.399 kr. og opefter. Holder den et år senere?

Se hele gennemgangen af telefonens stand efter efter et år i videoen herunder, og B. Techsens andre indtryk. Længere nede får du det hurtige overblik over, hvorfor vi mener, det måske er markedets bedste køb lige nu – og hvad du skal være opmærksom på.

Plusser og Minusser (Efter 1 år)

Hvordan holder Pixel 9 Pro XL efter et års brug? Her er de generelle observationer.

✅ Plusser

  • Designet: Modellerne holder sig generelt utroligt godt. Det matte glas og polerede metal føles stadig som en million, og vi ser sjældent samme slid som på billigere modeller.
  • Opdateringer: En brugt Pixel 9 har stadig 5½ års support tilbage (Android-opdateringer helt indtil august 2031). Det er en kæmpe tryghed ved brugtkøb.
  • Hovedkameraet: Det tager stadig billeder i verdensklasse. Point-and-shoot oplevelsen er stadig svær at slå, selv for de nyeste 2026-modeller.
  • Skærmen: Super Actua-skærmen er ekstremt lysstærk og virker ikke forældet på nogen måde.

❌ Minusser

  • Ingen “Pixelsnap” (Qi2): Pixel 9 Pro XL har ikke indbygget magnetisk opladning som de nye Pixel 10’ere har. Du skal påregne at købe et specielt cover, hvis du vil bruge magnetisk tilbehør.
  • Opladning: 37W kablet opladning føles lidt sløvt i 2026-landskabet.
  • Mangler Pixel 10-Features: Vær obs på, at du ikke får den nye “Pro Res Zoom” (100x AI zoom) eller AirDrop-kompatibilitet (Quick Share update), da disse er låst til den nye Pixel 10 Pro hardware/software.

Overblikket: Det koster den nu

Vi holder løbende øje med brugtmarkedet, og lige nu kan du gøre et kup, hvis du kigger efter 9-serien privat. Priser fundet i starten af februar 2026.

TilstandPrisklasse lige nu (Ca.)
Spritny (Lagersalg)Ca. 5.500 – 6.500 kr.
Refurbished (Butik)Ca. 4.800 kr.
Brugt (Privat/DBA)Ca. 3.300 – 3.800 kr.

Techsens Vurdering

Skal du slå til, hvis du finder en brugt Pixel 9 Pro XL til 3.500 kr?

Svaret er et rungende JA.

Hvis du kan finde en model i god stand til den pris, gør du markedets måske bedste handel. Du får 95% af flagskibsoplevelsen fra en helt ny 2026-topmodel, men til en brøkdel af prisen.

En stensikker Techsen Brugt-Anbefaler på brugtmarkedet! 🏅

🔎 Hvordan klarer den sig mod konkurrenterne? Er du i tvivl, om det her er det rette valg? Vi har rangeret denne telefon mod markedets andre gode tilbud på vores store live-opdaterede liste.

👉 Se hvor den lander på Techsens Genbrugsliste

Privatlivspolitik Cookiepolitik