Med nye OnePlus-produkter på vej – herunder en forventet ny generation af earbuds – er det oplagt at kaste et blik på markedets nuværende modeller. Jeg har testet fem forskellige trådløse earbuds – heriblandt to fra OnePlus – og vurderet dem ud fra lyd, komfort, samtalekvalitet, batteri og støjreduktion.
Min erfaring som tidligere komponist gennem 25 år og med en bachelor i innovation og entreprenørskab betyder, at jeg stiller skarpe krav til lyd og pasform. Her får du både mine praktiske indtryk og en samlet vurdering af, hvilke earbuds der klarer sig bedst – og hvorfor.
Flip nu, hvis på telefon for bedre visning af skemaet!

TEST: 5 earbuds målt på 5 parametre
Funktion | Jabra Elite 85t | Google Buds Pro 2 | OnePlus Buds 3 | OnePlus Buds 3 Pro | Philips TAT3508 |
Lydkvalitet | Næstbedste lyd i testen når man sidder stille | Bedste lyd. Mest nuanceret og stadig med god nok bas | Godt spark i bassen. Knap så nuanceret lyd. Virker komprimeret | Bedst i bassen med et alvorligt spark! Og god lyd ellers | Værste lyd. Næsten kun diskant til trods for bas-EQ sat på maks. |
Samtale-kvalitet | Lav i min ende, lidt fjern i modtagers. Men selve lydkvalli-teten er god. | Lidt mere muffled, lyder langt væk. Lyder ikke godt. Heller ikke i min ende. | God lyd, men lidt fjern | God lyd, men lidt fjern | Meget diskant, men kraftig i begge ender. |
Pasform & Komfort | Værste pasform. Falder nemt ud af øret. | Ok Pasform | Bedste Pasform | Bedste Pasform | Ok Pasform |
Aktiv Støjreduktion (ANC) | Næsten ikke-eksisterende | Svag, men til stede | Næsten ikke-eksisterende | God og tydelig | Bedst i testen |
Batteritid (Earbuds + Etui) | Op til 25 med ANC slået til | Op til 20 med ANC slået til | Op til 28 med ANC slået til | Op til 25 med ANC slået til | Op til 21 med ANC slået til |
Fra fem til én
Jeg går op i, at et produkt virker. Og når grundideen er at designe “earbuds”, så betyder det bl.a., at de ikke skal falde nemt ud af ørerne.

5. plads: Jabra Elite 85t – Når pasformen fejler
Ved at fejle på det mest basale punkt – at de ikke må falde ud af ørerne – ryger Jabra Elite 85t først ud og slutter på 5. pladsen ud af de fem testede buds. Testet med alle de forskellige dupstørrelser, der fulgte med.
4. plads: Philips TAT3508 – Når lyden skuffer
Nummer 4 bliver Philips TAT3508. Selvom disse billige buds har en styrke i at være kraftigst under samtaler og har den bedste ANC, så er lydkvaliteten til musik meget low-end. Det er ikke et par buds, som man bliver glad for i længden.


3. plads: OnePlus Buds 3 – God, men ikke bedst
Tredjepladsen er også nogenlunde ligetil, da lydkvaliteten bare er lidt lavere end hos de to topkandidater. Derfor ender OnePlus Buds 3 som nummer 3 i testen.

Hvorfor hedder det earbuds?
FINALEN: Google Buds Pro 2 vs. OnePlus Buds 3 Pro
For at kåre den endelige vinder, skal man kende sit eget behov:
- Sidder du oftest stille og vil lytte til den bedste lydkvalitet – især ved guitarmusik – så er Google Buds Pro 2 det bedste valg. Desuden følger der et helt arsenal af specielle Google funktioner med.
- Er du mere i bevægelse, når du bruger earbuds (løb, fitnesscenter), og lytter du til mere moderne musik – uden så meget guitar – så er OnePlus Buds 3 Pro det klare valg.


Min personlige vinder: OnePlus Buds 3 Pro
For mig som profil – gammel komponist og musiker igennem mange år – er earbuds ikke noget, jeg reelt bruger til at lytte musik på. Dertil skal man bruge højttalere eller gode on-ear hovedtelefoner.
Derfor matcher OnePlus Buds 3 Pro bedst mit behov: Fordi de bare bliver i ørerne, når jeg er i fitnesscenteret, og fordi den generelle lydkvalitet (efter buds-niveau) er god nok, og bassen ud af de testede buds er kraftigst.
Konklusion:
OnePlus Buds 3 Pro klarer sig bedst ud af de fem testede earbuds og modtager derfor en officiel Techsen Anbefaler. Er du på udkig efter helt andre type buds, så har Motorola lavet nogle som napper sammen omkring selve øret. Se dem her.
Tak fordi du læste med i “Anmeldelse: OnePlus Buds 3 Pro” artiklen her på Techsen.
