Siden 2014 har rygterne fløjet frit om, at Apple bag tæppet arbejdede på en fuld selvkørende elektrisk bil. En bil som skulle komme op og lege med andre elbil-producenter som Tesla og Volkswagen. Men nu er projektet parkeret, og Apples bil skal ikke ud på vejene i den nærmeste fremtid.

Elbiler er fremtiden, og det mente Apple også. Man havde et team, som arbejdede med alle sine kræfter på at skabe en bil, som skulle ramme hele Apples fanbase, og på den måde markere det halvbidte æble på endnu et område; vejene. Men efter ti år på tegnebrættet har Apple nu indset, at det måske ikke er den rigtige vej at gå alligevel. I sidste uge bekræftede Mark Gurman fra det amerikanske nyhedsmedie Bloomberg, at ‘Apple Car’ projektet, ‘Project Titan’ ville blive lukket og slukket. Samtidig vil de fleste medarbejdere fra holdet vil blive flyttet til et team som arbejder med Generative AI. Nogle vil også modtage en fyreseddel. Internt blev projektet også kaldt ‘Project Titanic’, hvilket måske var meget passeligt til et projekt, som var dømt til at fejle.

Apple bliver alligevel lidt i bilbranchen, for de har stadig deres succesfulde projekt Apple Carplay. Personligt er jeg kæmpe fan af Carplay, og det glæder mig derfor, at man fortsætter arbejdet med det produkt.
Læs også
-
Slut med at fumle med mobilen på cyklen: Google Maps får genial AI-opdatering
-
Apples nye AirTag er landet: Find dine nøgler på markant længere afstand
-
Motorola ved danskere elsker en billig mobil
-
Guide: Gør din computer uafhængig af USA – Er det overhovedet muligt?
-
Huawei er tilbage: Honor Magic 8 lite anmeldelse
