Oneplus Open Dansk anmeldelse

Oneplus Open Dansk anmeldelse

OnePlus Open anmeldelse – En ny verden åbner sig op

Foldbare telefoner er stadig en ting, som virker som noget der burde være ude i fremtiden. Men fremtiden er nu, og det betyder også, at flere og flere foldbare telefoner dukker op, også på det danske marked. OnePlus meldte sig ind i kampen sidste år, og det her er min anmeldelse af deres bud på en foldbar telefon; OnePlus Open. 


OnePlus har prissat deres foldbare telefon til 13.999 kr., og det mener jeg, at der er nogle gode grunde til: Jeg flyttede utrolig hurtigt mit simkort fra Pixel 8, som jeg ellers også er meget glad for. Det gjorde jeg fordi den store 7,8″ skærm fangede mig med det samme. Jeg har kun brugt én anden foldbar telefon i min tid, og det er Samsung Z Flip 4: super fed lille telefon, men stedet hvor skærmen bukker, er meget mærkbart på Samsungs telefoner. Jeg har ærlig talt glemt at det eksisterer på Open. Det er så smooth en følelse, og med den screen-to-body ratio, så kan man ikke være andet end glad.

Den store skærm

På den store skærm, på indersiden af telefonen, er der også et 20 MP selfie kamera, som klarer det fint. Men der er virkelig ingen grund til at bruge det kamera, når du kan bruge det det store kamera bagpå, som selfie kamera. Det er nemlig super nemt at bruge det store Hasselblad kamera som selfiekamera.

Heldigvis er der en “normal størrelse skærm” på forsiden af telefonen – en “6,3 skærm, som har en peak brigtness på 2800 nits. Til sammenligning har iPhone 15 Pro en peak brightness på 2000 nits. Den skærm er altså langt nemmere at se på, i direkte sollys for eksempel. Hvis man lyster, har yderskærmen også et selfiekamera på 32 MP, som er bedre end det i den foldbare skærm. 

Billede: Techsen.dk

Batteri og design

Batteriet er på 4805 mAh, og det holder igennem en hel dag – også selvom du bruger den store skærm meget. Men nok om det inden i, telefonen har jo trods alt også et design udenpå, som er ret fedt!

Jeg har brugt den Emerald Green-farve, som er super nice, og den kommer også i sort kaldet Voyager black. Bagpå har den det kæmpe Hasselblad kamera, som ser lidt voldsomt ud, det må jeg give det. Men til gengæld er det ret fint at hvile en finger under, hvis du vil holde telefonen i én hånd, når den er foldet ud. På venstre side har den sit hængsel (hinge), som gør at telefonen kan folde sig ud og sammen igen, og på højre side har telefonen flere ting: Først og fremmest er alert slideren placeret på den ene del, mens lydstyrken kan justeres ved siden af. Under de to knapper har vi sluk/tænd-knappen, som også fungerer som en fingerprint-scanner. Telefonen har selvfølgelig også ansigtsgenkendelse i begge selfiekameraer. I bunden er der placeret to højtalere, USB-C-port og simkort-pladsen, og i toppen er der yderligere to højttalere. 

Billede: Techsen.dk

Hvad er OnePlus Open god til?

Jeg har brugt OnePlus Open så længe nu, at dens tekniske kunnen er en del af mine rutiner og måder at arbejde på. Og lige præcis det tror jeg er vigtigt at nævne her, for den følelse får du ikke efter at prøve den nede i butikken, eller bruge den i en uge. 

En af de ting jeg har lagt mærke til er, hvor mange opgaver der er så meget nemmere at udføre, når jeg kan have to apps åben på én gang, på den store skærm. Og så er telefonen faktisk en rigtig god vlogging-enhed – netop fordi, at man kan bruge det store Hasselblad kamera, mens man kan se sig selv på den mindre skærm foran. Den er også helt fantastisk at se YouTube eller anden streaming på af flere grunde. Der er selvfølgelig mulighed for en større skærm, men så er det også rigtig fedt, at den store skærm kan foldes halvt sammen, og dermed stå af sig selv, så man kan bruge sin telefon uden at skærmen skal støttes op af noget.

Senest er også sikkerhed blevet en Oneplus’ mærkesager. Læs mere om denne fokus her.

OnePlus giver OnePlus Open Hasselblad-kameraet

Og kameraet kan jeg heller ikke springe over. OnePlus har igen fået placeret et fantastisk Hasselblad kamera i deres telefon. Samme setup som i OnePlus 12, og det er heldigvis positivt. OnePlus Open er udstyret med;

  • 48 MP vidvinkel kamera
  • 64 MP telefoto kamera
  • 48 MP ultra-vidvinkel kamera

Det er altså nogle generelt høje tal vi har med at gøre, og det er også tydeligt på de billeder, som kameraet fanger:

Se en mere dybdegående test af kameraet her.


Konklusion

Så for at konkludere, så er OnePlus Open en super fed enhed. Perfekt til vlogging, perfekt til multi-tasking, og perfekt til e-bogs-læsning. Jeg har haft en kæmpestor glæde af at have telefonen i min lomme, og jeg ville oprigtigt ønske, at den kunne blive der længe endnu.

Den kan simpelthen det hele, og byggekvaliteten får også en god karakter. Når telefonen er helt åbnet er hængslet usynligt, og det gør oplevelsen super nice – og så er der også et rigtig fint cover med i kassen, det kan man ikke klage over.

Det er vigtigt at nævne endnu en gang, at telefonen her kommer til en pris på 13.999 kr hos Proshop – det er jo også en pris.

HUSK AT BESØGE TECHSEN på YouTube også

Besøg vores

Sociale medier

Privatlivspolitik Cookiepolitik