Sony har i dag løftet sløret for deres nyeste flagskibstelefon, Xperia 1 VII, som kommer med forbedret kamerateknologi, bedre skærm og lyd – og et markant fokus på AI-baseret billedbehandling. Læs mere i artiklen “Sony Løfter Sløret for Xperia 1 VII” hvor du allerede er nu.
Kamera med Alpha-DNA og ny AI
Xperia 1 VII er udviklet i tæt samarbejde med Sonys kamera-, lyd- og tv-ingeniører. Det betyder teknologi fra Alpha-kameraerne, Walkman og BRAVIA-tv samlet ét sted. Den store nyhed er AI Camerawork og Auto Framing.
AI Camerawork hjælper dig med at optage stabile videoer. Motivet forbliver centreret, selv når du bevæger dig. Auto Framing sporer automatisk motivet og beskærer billedet. Du skal blot pege kameraet i den rigtige retning – så klarer telefonen resten.
Den nye 16 mm ultra-vidvinkel-sensor er væsentligt større end tidligere. Den leverer bedre natbilleder og mindre forvrængning. Du kan desuden tage makrobilleder helt tæt på – ned til 5 cm. Sammen med Exmor T-sensoren og et teleobjektiv med optisk zoom fra 85 til 170 mm, er der lagt op til stærke fotooplevelser.
Lyd med Walkman-teknologi
Sony fremhæver selv lydkvaliteten som den bedste i en Xperia-telefon til dato. Kredsløbet er baseret på deres Walkman-serie og giver høj lydkvalitet. Der er mere guld i telefonen og kobberet er minimeret for at sikre bedste forbindelse igennem til dine kablede høretelefoner. Den trådløse lyd kører på en dobbelt så stærk bluetooth-forbindelse med DSEE Ultimate, som også bruger AI til at løfte kvaliteten på komprimeret musik.
De indbyggede stereohøjttalere er blevet finjusteret og leverer nu klarere lyd – fra dyb bas til høj diskant.

Ydeevne og Holdbarhed
Xperia 1 VII har en ny lyssensor på bagsiden. Den justerer skærmens lys og farver, alt efter hvor du befinder dig. Kombineret med Sunlight Vision og højere maksimal lysstyrke, skal skærmen være let at se – også i sollys. Under hjelmen finder vi Qualcomms nyeste Snapdragon® 8 Elite chipset, der lover over 40% forbedring på NPU, CPU og GPU. Sony sigter mod op til to dages batteritid og garanterer op til fire OS-opdateringer og seks års sikkerhedsopdateringer.
Google Photos og Gemini
Sony satser ikke stort på AI ligesom alle andre. Og i den erkendelse bruger Sony Google’s Google Photos og Gemini til at tilbyde AI-funktioner. Det er en god idé fordi Google er de bedste til AI. Men det virker lidt tyndt på Techsen, at man ser den samme “ansvarsfralæggelse”/metode som hos Samsung med, at Google i større og større grad skal ordne det hele. Ønsker man helt AI-fri telefon, er hotteste tip pt. en iPhone, der næsten ikke kan komme i gang med AI.
Miljø og tilgængelighed i fokus
Xperia 1 VII leveres i plastfri emballage. Mange komponenter er lavet af genbrugsmaterialer som SORPLAS. Tilgængelighed er også opgraderet. Kameraet giver nu lyd- og vibrationsfeedback, når billedet er i vater. Derudover er TalkBack forbedret, så de mest brugte menuer læses op først.

Pris, Tilgængelighed og Farver
Sony Xperia 1 VII kan forudbestilles fra i dag, den 13. maj, i farverne Slate Black, Moss Green og Orchid Purple til en vejledende udsalgspris på 11.199 kr. Og hvis du har lyst til at spendere omkring 11.000 kr. på en anden måde, kan du overveje den ligeledes helt nye; Samsung S25 Edge der fås til 10.499 kr. for 256/12GB og 11.499 kr. for 512/12BG versionen.
På Techsen.dk forventer vi at modtage Xperia 1 VII til test i starten af juni 2025, og vi sigter efter at have en fuld anmeldelse klar i løbet af juni måned. Indtil da kan du læse vores tanker om forgængeren i vores “Sony Xperia 1 VI anmeldelse: En Kæmpe Positiv Skuffelse!“
Tak fordi du læste med i artiklen: “Sony Løfter Sløret for Xperia 1 VII”.