Skrevet til Hr. Og Fru. Danmark med fokus på dansksproget betjening af telefonen, samt AI. Læs det hele i “Dansk Samsung S25 anmeldelse: Lille telefon – stor lækkerhed” artiklen, som du allerede læser lige nu:
Design og Materialer
Fysisk har telefonen samme design som den to år ældre Samsung S23, samt S24 fra 2024. Så hvis udseendet er et opdateringsparameter for dig, er det kun farven der har ændret sig. Byggematerialerne er også identiske for de seneste 3 år dvs: Gorilla Glass Victus 2 til skærmen, Armor aluminium 2 til rammen, og støv- og vandtæt til IP68 certificeringen. På dansk betyder det at den er semi-barsk; kan modstå toiletkummen, og med sin lave vægt på kun 162 gram, vil den også kunne klare de fleste fald fra lommehøjde.


Kinetikken
Telefonen føles rigtig godt i hånden. Jeg har prøvet både S23, S24 og S25 i hånden samtidigt, og S25 er den som roterer mest smidigt i håndfladen ved almindelig håndtering. Så selvom der rent visuelt ikke ser ud til at være sket noget de seneste år, bliver der arbejdet med kanterne. Og den er VIRKELIG handy! Med sin lille 6.2″ skærmstørrelse, er den efterhånden også at betragte som en “minitelefon” her i 2025.
Ansigtsgenkendelse
Ansigtsgenkendelsen er også ekstraordinært god, og det er virkelig rart hvis du er typen med fedtede fingre, eller ofte bruger handsker. Hvis du laver to registreringer af dit ansigt, så lukker telefonen næsten op under alle omstændinger. Registrer dit ansigt både med og uden briller for det bedste resultat.
Skærm
Skærmen er en 6.2″ Dynamic LTPO AMOLED 2X, HDR10+ med variabel opdateringshastighed på op til 120Hz og en lysstyrke på op til 2600 nits. Og den er virkelig flot! Farverne er klare og levende, og skærmen er lysstærk nok til at kunne bruges uden problemer i direkte sollys.
Hardware
På HARDWARE-fronten er det kun CPU’en, som har fået en større opgraderingen i år med Snapdragon 8 Elite processoren. Vi snakker en generel fartforøgelse på omkring 40 % i forhold til sidste års bedste CPU, som i forvejen var super hurtig. Al anden hardware i telefonen skal kun ses som et lille løft i år.
Kameraet er rigtig godt og det kan du se, og læse meget mere om, i vores Samsung S25 Plus artikel. De to modeller deler nemlig nøjagtig samme kamera!
Batterilevetiden er på op til 2 dage. Jeg har fået henholdsvis 13, 14, og 10 timers skærmtid på en fuld opladning. Mit forbrug er primært Youtube streaming, samt at skrive noter. Batteriet oplades til fuld på 1 time og 19 minutter, og til 50% på en halv time.
Specifikationer for Samsung S25:
Funktion | Samsung Galaxy S25 |
Skærm | 6.2″ Dynamic AMOLED 2X, 120Hz, op til 2600 nits |
Processor | Snapdragon 8 Elite for Galaxy: Kerner 2×4.47 GHz og 6×3.53 GHz |
RAM | 12 GB |
Lagerplads | 256 GB, 512 GB |
Hovedkamera | 50 MP (vidvinkel), 12 MP (ultravidvinkel), 10 MP (tele) |
Frontkamera | 12 MP |
Batteri | 4000 mAh |
Opladning | 25W kablet, 15W trådløs, 4,5W modsat trådløs |
Software | Android 15 (One UI 7), 7 års opdateringer |
Pris (vejledende) | Fra 7.499 kr. (256 GB) Tilbud ned til 5-6000 kr. |
Software og AI-funktioner
S25 kommer med Android 15 og Samsungs One UI 7 brugerflade. Der er et væld af indstillingsmuligheder i systemmenuen, og det kan godt betale sig at tage sig tid til at finde sine personlige præferencer. Vibrationsmotoren er god og kraftig for folk der kan lide det. Jeg slår personligt vibrationsmotor fra, for en mere smooth oplevelse af betjening.
Samsung har med OneUI 7 opdateringen taget et stort skridt ind “imod midten”, ligesom Apple er ved at gøre. Dvs. alle styresystemer mere og mere ligner hinanden. Samsung ØSER samtidigt på med AI-funktioner som gjalt det livet. Så hvor meget er alle de ekstra funktioner, som kommer med Samsungs OneUI 7, værd for dig i dagligdagen?
Fem udvalgte AI-funktioner i One UI
1. Circle to Search:
- Beskrivelse: Søg efter information om alt, hvad du ser på skærmen, ved blot at tegne en cirkel om det.
- Brugsscenarie: Du ser et billede af en flot jakke på Instagram, men der står ikke, hvor den er fra. I stedet for at skulle skrive en kommentar og spørge, kan du bare tegne en cirkel om jakken med fingeren, og Google finder lynhurtigt ud af, hvor den kan købes.
- Eksempel: “Jeg sad og kiggede på billeder af interiør på Instagram, og pludselig så jeg den perfekte lampe. Med Circle to Search fandt jeg med det samme en dansk webshop, der solgte den!“
2. Live Translate:
- Beskrivelse: Oversæt telefonsamtaler i realtid, eller brug funktionen til at oversætte tekst på skilte, menukort osv.
- Brugsscenarie: Du er på ferie i Spanien og skal ringe til en restaurant og bestille bord. Med Live Translate kan du tale dansk i telefonen, og modparten hører det på spansk.
- Eksempel: “Jeg var lidt nervøs for at skulle ringe til den der tapas-restaurant i Barcelona, men med Live Translate gik det som en leg! Jeg talte bare dansk, og tjeneren forstod det hele.”
3. Interpreter Mode:
- Beskrivelse: Få en tovejs-oversættelse af samtaler ansigt til ansigt. Teksten vises på skærmen, så begge parter kan følge med.
- Brugsscenarie: Du er på forretningsrejse i Tyskland og skal tale med en kollega, der ikke taler engelsk. Med Interpreter Mode kan I føre en samtale på jeres egne sprog og stadig forstå hinanden.
- Eksempel: “Jeg skulle holde et oplæg på en konference i Berlin, og jeg var nervøs for, om alle ville forstå mit gebrokne tysk. Men med Interpreter Mode kunne jeg tale dansk, og deltagerne kunne læse en tysk oversættelse på skærmen – det var en kæmpe hjælp!”
4. Note Assist:
- Beskrivelse: Få AI-hjælp til at organisere, opsummere og formatere dine noter i Samsungs Notes-app.
- Brugsscenarie: Du har taget noter under et langt møde, men de er lidt rodede. Med Note Assist kan du få AI’en til at opsummere de vigtigste pointer og lave en overskuelig punktopstilling.
- Eksempel: “Jeg bruger altid Samsung Notes til at tage referater fra møder, og med Note Assist er det blevet endnu nemmere at holde styr på det hele. AI’en laver automatisk overskrifter og punktopstillinger, så jeg kan spare tid og fokusere på indholdet.”
5. Browsing Assist:
- Beskrivelse: Få AI-hjælp til at opsummere og oversætte hjemmesider i Samsungs browser.
- Brugsscenarie: Du er stødt på en lang og kompliceret artikel på en udenlandsk hjemmeside. Med Browsing Assist kan du få et hurtigt overblik over indholdet på dansk.
- Eksempel: “Jeg skulle researche til en artikel og fandt en masse relevant information på en tysk hjemmeside. Med Browsing Assist kunne jeg få et hurtigt resumé på dansk og spare en masse tid.”
Se flere af vores udvalgte AI-funktioner i artiklen om Samsung Galaxy S25+ modellen.

Skal du opgradere i år?
Hvis du sidder på en S24, S23 eller S22, ville jeg ikke opgradere i år. Dog er brugtsalgsværdien på en S22 nu så lille, at det ikke kan betale sig at få lavet hverken skærm eller skiftet batteri. Så hvis det er de ting du kæmper med, giver det god mening at opgradere til en helt ny S25.
Opdateringsgaranti – Skema 1
En stor fordel ved de nyere Samsung-telefoner er den lange software-support på 7 år. Hvis du går ind for sustainability, er det således Samsung S24 og S25 der er de bedste valg at købe. Her er en oversigt over, hvor længe Samsung lover at opdatere softwaren til S22, S23, S24 og S25-serierne, i vores Dansk Samsung S25 anmeldelse – Lille telefon – stor lækkerhed:
Model | Lanceringsdato | Android-opdateringer | Sikkerhedsopdateringer |
Galaxy S22 | Februar 2022 | Til Android 16 | Til februar 2027 |
Galaxy S23 | Februar 2023 | Til Android 17 | Til februar 2028 |
Galaxy S24 | Januar 2024 | Til Android 18 | Til januar 2031 |
Galaxy S25 | Januar 2025 | Til Android 19 | Til januar 2032 |
Opdateringsgaranti – Skema 2
Her en oversigt over de ældre modeller fra Samsung S10 frem til S21-serien:
Model | Lanceringsdato | Android-opdateringer | Sikkerhedsopdateringer |
Galaxy S10 | Marts 2019 | Stoppet (Android 12) | Stoppet! |
Galaxy S20 | Marts 2020 | Stoppet (Android 13) | Stoppet! Pr. 13/4-2025 |
Galaxy S21 | Januar 2021 | Til Android 15 | Stopper 2026 ukendt dato |
Lille telefon, stor lækkerhed
Til sidst skal de siges og FRMHÆVES at telefonen i daglig brug er en sand lækkerbisken. Alt går hurtigt, den er nem at håndtere, og mulighederne er mange. Det er en telefon for de fleste danskere vil jeg sige. Hvis du allerede er på en Samsung telefon er det en no-brainer.
Kommer du fra et andet telefonmærke kan mulighederne dog virke overvældende, og du skal regne med en indlæringskurve. Så hermed en lille advarsel til de +70-årige. Men har du en sød og skrap nevø, der kan hjælpe dig med at sætte din Samsung simpelt op, kan det dog godt lade sig gøre.
Techsen anbefaler Samsung S25
Den er mange gange bedre end en iPhone, der halter meget bagud på AI.
Om den også er bedre end sidste års “ÅRETS TELEFON” på Techsen.dk – en Google Pixel 9 Pro, må tiden vise. Alle telefoner, der kommer med Snapdragon 8 Elite chippen i sig, vil i 2025 i alle tilfælde automatisk være kandidat til “årets telefon”, for så god er chippen!
Priser
- Samsung Galaxy S25 (256 GB): 7.499 kr.
- Samsung Galaxy S25 (512 GB): 8.299 kr.
Tak fordi du læste med i artiklen: “Dansk Samsung S25 anmeldelse: Lille telefon – stor lækkerhed”.
