John Ternus vil ændre verden med Apple - igen. Foto: The Apple Post

John Ternus vil ændre verden med Apple - igen. Foto: The Apple Post

Hvilken vej vil John Ternus tage Apple?

I dag, den 1. september 2026, slår vi hul på et helt nyt kapitel i tech-historien. Tim Cook har pakket sit skrivebord sammen, og fra i dag er det John Ternus som Apple CEO, der sidder for bordenden i Cupertino. Det er et monumentalt vagtskifte, der utvivlsomt vil sætte sit præg på de gadgets, vi alle sammen går rundt med i lommerne. Men det helt store spørgsmål er: Hvilken vej vil den nye direktør tage tech-giganten ned af?

Tilbage til hardware-rødderne?

For at forstå fremtiden, skal man kigge på mandens fortid. Hvor Tim Cook var en rendyrket forsyningskæde- og regnearks-troldmand, der maksimerede profitten og udbyggede Apples massive service-forretning, kommer John Ternus direkte fra maskinrummet.

Han var tidligere Senior Vice President for Hardware Engineering og stod blandt andet i spidsen for Apples mesterlige overgang til deres egne M-chips i Mac-computerne. Det giver mig et enormt håb om, at vi får en direktør, der igen vil lade produktet og hardware-innovationen drive virksomheden, frem for blot at fokusere på abonnementer og bundlinje.

Den ultimative ilddåb lurer i næste uge

Ternus får ikke mange dage til at indrette hjørnekontoret, før han skal bevise sit værd over for hele verden. Allerede i næste uge står han på scenen til årets store september-event.

Her skal han ikke bare forsøge at overbevise os om at købe den nye iPhone 18 Pro; han skal også bevise, at Apple for alvor kan spille med i AI-kapløbet uden at gå på kompromis med privatlivet. Og så er der jo den rygtede foldbare iPhone. Hvis Ternus åbner sin tid som CEO med endelig at lancere Apples første klaptelefon, sender han et klart signal om, at Apple under hans ledelse er klar til at tage chancer med nye formfaktorer.

Apples foldbare iPhone er på vej. Foto: Apple
Apples foldbare iPhone er på vej. Foto: Apple

Kan han træde ud af skyggen?

Tim Cook overtog efter en legende i form af Steve Jobs, men formåede alligevel at gøre Apple til verdens mest værdifulde selskab. John Ternus overtager en ekstremt velsmurt maskine, men også et firma, der af mange tech-entusiaster (inklusiv mig selv) ofte beskyldes for at spille alt for sikkert, malke de samme designs og lade innovationen stå i stampe.

Tiden vil vise, om hans tid som Apples CEO blot vil handle om at holde skibet på ret køl, eller om han tør ryste posen for alvor. Jeg håber personligt på det sidste.

Privatlivspolitik Cookiepolitik