ony-Xperia-1-VIII-Forside

ony-Xperia-1-VIII-Forside

Sony Xperia 1 VIII anmeldelse – Et stædigt mesterværk for entusiaster

Er du træt af smartphones, der alle ligner og kan præcis det samme? Læs med her i vores Sony Xperia 1 VIII anmeldelse. Sony Xperia 1 VIII er flagskibet, der stædigt nægter at følge strømmen. Mens konkurrenterne fjerner funktioner for at gøre designet tyndere, har Sony holdt fast i det 3,5 mm jackstik, tilføjet en dedikeret kameraknap og skabt en telefon med massivt fokus på fantastisk lyd og uovertruffen “point-and-shoot” billedkvalitet. Det er absolut ikke en telefon for gennemsnitsbrugeren – men for foto- og lydentusiaster er det måske årets mest fantastiske (og dyreste) stykke legetøj.

Design, Skærm og Byggekvalitet

Sony Xperia 1 VIII har robuste kanter, der oser af kvalitet. Bagsiden giver et fornuftigt greb, selvom den afgiver en lidt hul lyd ved bank. Det kvadratiske kamera-bump er til gengæld genialt; telefonen ligger 100 % fladt og stabilt på bordet uden at vippe. Fronten byder på en lysstærk 6,5-tommer FHD+ skærm, der er nem at aflæse i solen. Desværre får de tykke skærmrammer (bezels) i top og bund designet til at se lidt forældet ud. Heldigvis kompenseres der med et 3,5 mm jackstik og en værktøjsfri SIM/SD-kortskuffe (op til 2 TB), som selvfølgelig også er forældet men på den anden side er det netop det der gør enheden speciel. At det er en flagskibs telefon der stadig har jackstik og SD kort mulighed.

Kamera, Funktioner og Ydelse

Foto taget med Sony Xperia 1 VIII
Foto-taget-med-Sony-Xperia-1-VIII
Foto 2 taget med Sony Xperia 1 VIII

Sony appellerer oftest til fotonørder, og i her er det samme situation da telefonen har enestående billedkvalitet samt andre gode funktioner i kameraet. AI’en foreslår proaktivt indstillinger, og resultatet er knivskarpt. Selfie-kameraet er ganske fornuftigt, men kan naturligvis ikke matche hovedkameraets store sensor. Desværre mangler telefonen 8K-video (hvilket chippen let kunne trække), og vi stødte på en irriterende bug hvor vi ikke kunne starte en video, det krævede fuld genstart af kamera-appen.

Noget der også er værd at nævne om telefonens kamera setup: den består af tre 48 MP kameraer af den klassiske fordeling på en vidvinkelkamera, en ultra-vidvinkelkamera og en telefotoobjektiv der også har 2,9X optisk zoom. Men i forhold til en kamera på 48 MP ser billedkvaliteten overvældende godt ud samenlignet med de telefoner jeg har testet men det er jo min egen subjektive vurdering og man skal tage i betragtning at jeg ikke er den største kamera ekspert. Og megapixel tallet betyder i sig selv heller ikke meget. Det har den gennemsnitlige borger også bevist siden Iphones, som er det mest populære mærke i Danmark, også køre med 48 MP kameraer. Alligevel lykkedes det Apple at score top på camera tests.

En absolut stjerne-detalje på Xperia 1 VIII er dog den dedikerede ekstra knap på siden af telefonen. Den sidder fuldstændig perfekt placeret til pegefingeren, når du holder telefonen vandret. Den fungerer ikke blot som en klassisk udløserknap (shutter) med et fantastisk taktilt feedback, men den lader dig også lynhurtigt åbne kamera-appen direkte fra dvaletilstand og tage lynhurtige screenshots. Det binder hele kameraoplevelsen perfekt sammen, dog kan man ikke indstillie kanppen yderligere til andre funktioner. Den er altså fastlåst til denher tripel funktions profil.

Software, Lyd og Batteri

Motoren er Snapdragon 8 Elite Gen 5. Ydelsen er lynhurtig, og selv efter en times PUBG Mobile på højeste grafik blev telefonen ikke ubehageligt brandvarm. Jeg kørte dog også en 3D Mark stress test altså Wildlife Extreme hvor telefonen helt klart overophedede til 50+ C° og thermal throttlede, men hvis man ikke skal rendere voldsomme 3D modeller på sin mobil vil dette ikke opleves. Den hurtige fingeraftrykslæser sidder dog uheldigt på siden, så jeg konstant ramte den ved en fejl under testperioden. Ikke at det gjorde andet end at den konstant vibrerede når jeg tog den op.

Screenshot-PUB-G-Mobile-på-Sony-Xperia-1-VIII
Screenshot PUB-G Mobile på Sony Xperia 1 VIII
Screenshot-Sony-spil-kontrol-panel
Screenshot Sony spil kontrol panel

Styresystemet er blottet for bloatware, men selve brugerfladen ligner stock-Android fra for otte år siden. Bortset fra det lille detalje når man spiller. Når man åbner et spil kommer der et spil kontrol panel op som de fleste mærker også har implementeret i deres system, der er Sony heller ikke anderledes på den front. Lydoplevelsen er til gengæld i særklasse: De frontvendte stereohøjttalere næsten på højkvalitets tablet-niveau med ekstremt præcise volumen-niveauer.

Sony-Xperia-1-VIII-Anmeldelse
Sony Xperia 1 VIII Front

Batteriet på 5000 mAh klarer nemt dagen, men Sonys stædige fastholdelse af langsom 30W kablet opladning er en ren tålmodighedsprøve. Funktioner som “bypass charging” trækker dog helhedsindtrykket op for gamere så der ikke kommer ektra nødvedig overophedning.

Specifikationer: Sony Xperia 1 VIII

Techsens Endelige Vudering

Med et prisskilt på omkring 11.200 kr. betaler du en mærkbar overpris, hvis du kigger isoleret på det lidt forældede brugerfladedesign. Sony Xperia 1 VIII er ikke en design-darling for masserne, men derimod en rendyrket kamera- og lydtelefon. Betyder den ældre brugerflade og den langsomme opladning ikke alverden for dig, og har du derimod stor passion for fotografi og ukomprimeret lyd, så er dette den absolut mest fantastiske telefon, du kan lægge i kurven.

Tak for at have læst vores Sony Xperia 1 VIII anmeldelse. Er du mere interesseret i Sony produkter kan du læse vores anmeldelse af Sony WF-1000XM6.

Privatlivspolitik Cookiepolitik