Xiaomi har lanceret den nye Redmi Note 14-serie i Danmark, og der er noget for enhver smag og pengepung. Vi tager et kig på de forskellige modeller, deres specifikationer, og de lækre farver, du kan vælge imellem – og hvorfor “frostblå”, “lavendel lilla” og “tåge lilla” stjæler rampelyset! Læs mere i Xiaomi Redmi Note 14-serien: Prisvenlige Mobiler med Stil herunder.
Intro
Er du på udkig efter en ny smartphone, der ikke sprænger budgettet, men stadig leverer varen på design og funktioner? Så er Xiaomis nye Redmi Note 14-serie et rigtig godt bud. Xiaomi er kendt for at levere høj værdi for pengene, og den nye serie fortsætter i samme spor. Lad os dykke ned i de forskellige modeller og se, hvad de har at byde på.
Redmi Note 14 Pro+ 5G: Topmodellen med Alt i Udstyr
Den største og mest kraftfulde model i serien er Redmi Note 14 Pro+ 5G. Den har de fleste AI fuktioner i Note 14-serien, og understøtter ‘Circle to Search’, ‘AI notes’ og forskelligt kamera-AI. Du får også en smart teleprompter-funktion, der kan hjælpe dig, når du optager selfie-videoer. Personligt er jeg helt vild med den “frostblå” farve, som er i vegansk læder, der giver et elegant og behageligt greb. De andre farver til denne topmodel er Midnight Black og lavendel lilla.
Redmi Note 14 Pro+ 5G er udstyret med en Snapdragon 7s Gen 3 processor, som også ligger i en Motorola Edge 50 Pro

Redmi Note 14 Pro 5G: Luksus i Mellemklassen
Skal det være lækkert, men uden at sprænge budgettet, skal du kigge mod Redmi Note 14 Pro 5G. Her får du en god skærm, et avanceret kamera, og lyden på denne model er forbedret i forhold til de billigere modeller i serien. Den understøtter også ‘Circle to Search’ og ‘AI notes’, men mangler lidt af de ekstra AI funktioner du finder i topmodellen. Den smukke “lavendel lilla” farve er også er af vegansk læder. Den er feminin, elegant og helt perfekt til at pifte hverdagen op. De andre farver til denne model er Midnight Black og Aurora Green.
Redmi Note 14 Pro 5G er udstyret med en MediaTek Dimensity 7300-Ultra processor, som også ligger i en Motorola Moto Edge 50 Neo og Nothing’s CMF Phone 1.

Redmi Note 14 5G: Overkommelig 5G
Få adgang til 5G-internet uden at betale en formue. Den har en god skærm og lang batteritid. Telefonen kan godt være “the sweet spot” for mange, pga. at den leverer godt til prisen, dog ingen AI funktioner. 2100 Nits skærmlysstyrke imod over 3000 Nits på de 2 store modeller. Den har også et 3,5 mm jackstik, så du kan bruge dine kablede hovedtelefoner. Den fås også i den smukke “lavendel lilla” farve! De andre farver til denne model er Midnight Black og Aurora Green.
Redmi Note 14 5G er udstyret med en MediaTek Dimensity 7025-Ultra processor, som også sidder i en Poco M7 Pro 5G.

Redmi Note 14: Den mest prisvenlige model
Den billigste model i serien, Redmi Note 14, er perfekt til dig, der ikke har brug for det vildeste kamera eller den hurtigste processor, men stadig gerne vil have en solid og flot telefon. Og nu vi taler om flot – “tåge lilla” farven er simpelthen fortryllende! Den har et let metallisk skær og et elegant farvespil, der skifter mellem lilla og sølv – perfekt til at skille sig ud fra mængden. Som en af de få i denne prisklasse, har Redmi Note 14 5G plads til et microSD-kort, så du kan udvide lagerpladsen. Den har også et 3,5 mm jackstik, så du kan bruge dine kablede hovedtelefoner. Den fås også i farverne Midnight Black og Mint Green.
Redmi Note 14 er udstyret med en MediaTek Helio G99-Ultra processor. Selvom det er en entry-level chip, er den stadig god nok til basale opgaver som browsing, sociale medier og let gaming. Det er dog værd at bemærke, at denne model, i modsætning til sine søskende, kun understøtter 4G. Dvs. lidt langsommere data-overførsel. Samme chip sidder også i Samsung Galaxy A15 4G-versionen.

Gaming på Redmi Note 14-serien
Du kan sagtens game på Redmi Note 14-serien. Her er et hurtigt overblik over, hvad du kan forvente af de fire modeller:
- Redmi Note 14 Pro+ 5G: Med sin kraftfulde Snapdragon 7s Gen 3 processor og 120Hz AMOLED-skærm er denne model et oplagt valg til seriøs mobilgaming. Du kan spille de fleste krævende spil uden problemer.
- Redmi Note 14 Pro 5G: MediaTek Dimensity 7300-Ultra processoren leverer solid ydelse, og sammen med den flotte 120Hz skærm får du en god spiloplevelse. Klarer de fleste populære spil.
- Redmi Note 14 5G: Denne model er udstyret med MediaTek Dimensity 7025-Ultra processoren, der er kraftig nok til de fleste populære spil. Du får også her en flydende oplevelse med 120Hz skærmen, dog på lidt færre nits 2100 imod over 3000 Nits på de 2 største modeller.
- Redmi Note 14: Med sin MediaTek Helio G99-Ultra processor er denne model bedst egnet til lettere spil. Krævende 3D-spil kan hakke lidt, men du kan stadig spille mange sjove spil. Husk at denne model kun har 4G.
Uanset hvilken model du vælger, får du en stor 6.67″ AMOLED-skærm med 120Hz opdateringshastighed, der sikrer flotte og flydende billeder. Husk at tjekke de specifikke spilkrav, før du downloader, så du er sikker på, at din valgte model kan trække dem.
Hvorfor vælge Xiaomi fremfor iPhone?
Med Xiaomi Redmi Note 14-serien får du meget for pengene: Du får flotte skærme, gode kameraer og lang batteritid til en brøkdel af prisen på en iPhone. Mens iPhones typisk er kendt for deres brugervenlighed og stærke brand, er Xiaomi et fremragende valg for dig, der prioriterer høj ydelse og avancerede funktioner til en overkommelig pris.
Xiaomi minder på mange måder om Windows i sin tilgang til software. Du får flere tilpasningsmuligheder og avancerede funktioner sammenlignet med det mere lukkede iOS-system på iPhones. Er du Windows-bruger, vil du måske føle dig mere hjemme i Xiaomis brugerflade, HyperOS, der tillader en højere grad af personalisering.

Tabel – Sammenligning af Specifikationer (Tilt telefonen for bedre visning)
Funktion | Redmi Note 14 Pro+ 5G | Redmi Note 14 Pro 5G | Redmi Note 14 5G | Redmi Note 14 |
---|---|---|---|---|
Skærm | 6.67″ AMOLED, 120Hz | 6.67″ AMOLED, 120Hz | 6.67″ AMOLED, 120Hz | 6.67″ AMOLED, 120Hz |
Processor | Snapdragon 7s Gen 3 | MediaTek Dimensity 7300-Ultra | MediaTek Dimensity 7025-Ultra | MediaTek Helio G99-Ultra |
RAM | 12 GB | 8 GB | 8 GB | 8 GB |
Lagerplads | 512 GB | 256 GB | 256 GB | 256 GB |
Hovedkamera | 200 MP | 200 MP | 108 MP | 108 MP |
Frontkamera | 16 MP | 16 MP | 16 MP | 16 MP |
Batteri | 5000 mAh | 5000 mAh | 5000 mAh | 5000 mAh |
Opladning | 120W | 67W | 33W | 33W |
5G | Ja | Ja | Ja | Nej |
Farver | Frostblå, Midnight Black, Moonlight White | Lavendel Lilla, Midnight Black, Aurora Green | Lavendel Lilla, Midnight Black, Aurora Green | Tåge Lilla, Midnight Black, Mint Green |
Pris | Fra 3.799 kr. | Fra 2.999 kr. | Fra 2.499 kr. | Fra 1.999 kr. |
Afrunding
Xiaomi Redmi Note 14-serien kommer med Android 14 og forventes at få 3 yderligere Android-opdateringer samt 4 års sikkerhedsopdateringer. Der følger desværre ikke en oplader med i boksen, men skærmen er let beskyttet af pre-installeret plastik. Med et bredt udvalg af modeller og farver er der noget for enhver smag, og pris. Xiaomi’s styresystem minder om Oneplus’ styresystem, og pt. kan du f.eks finde en OnePlus 12R på tilbud mange steder, som vil være et godt alternativ til en Xiaomi telefon.
Tak fordi du læste artiklen: Xiaomi Redmi Note 14-serien: Prisvenlige Mobiler med Stil.