Kender du det? Du står til en koncert eller børnefødselsdag, og du ser det hele gennem skærmen på din telefon. Vi knipser løs som aldrig før, men hvornår har du egentlig sidst sat dig ned og nydt billederne?
Vi har verdens bedste kameraer i lommen, og vi bruger dem konstant. Men prisen er høj. En ny undersøgelse afslører det, vi nok godt vidste inderst inde: Vi har travlt med at dokumentere livet i stedet for at leve det.
Hele 6 ud af 10 danskere føler faktisk, at de bliver distraheret fra nuet, fordi de absolut skal have telefonen frem.

Og det værste? Billederne ender i et digitalt sort hul. Tallene viser, at næsten halvdelen af os kun ser vores billeder igennem få gange om året. De ligger bare og samler digitalt støv i skyen.
Slut med at sende telefonen rundt
Samsung har også set problemet. Søren Rinnov Østergaard fra Samsung Danmark kalder det et “paradoks”: Vi oplever et pres for at fange øjeblikket, men vi mister nærværet – og vi åbner sjældent arkivet igen. Men under CES 2026 har Samsung trukket en nyhed op af hatten, der måske kan redde vores minder fra glemmebogen. De integrerer nemlig Google Photos direkte i deres Smart TV.
Det lyder simpelt, men det løser et klassisk irritationsmoment. I stedet for at vi sidder isoleret med hver vores lille mobilskærm – eller bøvler med at sende en telefon rundt om bordet – kan billederne nu køre direkte på stuealteret.
Det moderne “Lysbilledshow”
Tanken er at gøre TV’et til et samlingspunkt igen. Samsung vil skabe et rum, hvor familien faktisk sidder sammen i sofaen og griner af feriebillederne eller videoerne af hunden, præcis som i “gamle dage” med lysbilleder – bare uden alt besværet. Det handler om at få teknologien til at samle os, i stedet for at den isolerer os.

Og hvis det betyder, at vi endelig får glæde af de 5.000 billeder, der ligger på telefonen, så er det en velkommen opdatering herfra.
Læs også
-
Slut med at fumle med mobilen på cyklen: Google Maps får genial AI-opdatering
-
Apples nye AirTag er landet: Find dine nøgler på markant længere afstand
-
Motorola ved danskere elsker en billig mobil
-
Guide: Gør din computer uafhængig af USA – Er det overhovedet muligt?
-
Huawei er tilbage: Honor Magic 8 lite anmeldelse
