I årevis har min trofaste iPhone været min digitale følgesvend. Men nysgerrigheden – og måske en lille smule tech-træthed – fik overtaget. For præcis 14 dage siden tog jeg springet: Min iPhone 13 blev lagt i skuffen, og den nye OnePlus 13 flyttede ind i min lomme. Mange frygter skiftet fra iOS til Android, men lad mig sige det med det samme: Det har været en af de mest positive og smertefrie opgraderinger længe – skiftet til OnePlus 13 har været en overraskende god oplevelse! Læs mere herunder hvor jeg besvarer: Skifter fra iPhone til Oneplus – kan man det?

Selve Skiftet: Frygten for Android-kaos? Ubegrundet!
Som du måske også har hørt, er Android begyndt at ligne iOS mere og mere – ikke kun visuelt, men også i den overordnede brugeroplevelse og logik, så at vænne sig til Oneplus’ens styresytem (OxygenOS) var ikke særlig svært. Apps og fotos røg nemt over. Men den virkelige “opgave” var at logge ind på alt igen: MitID, netbank, e-Boks, diverse streamingtjenester, mit digitale kørekort (som jeg bruger konsekvent i stedet for det fysiske) – you name it. Det er ikke svært, men det tager tid. Når først det er overstået, kører det hele.
Og alle de ting, man er vant til fra Apple? De findes ofte i en Google/Android-version, der fungerer mindst lige så godt. Apple Pay bliver til Google Pay, iCloud kan erstattes af Google Drive. Funktionelt set mangler man sjældent noget i hverdagen.
Den Store Opgraderingsfølelse: Hvor OnePlus 13 Brillerer
Det er især på følgende punkter, at OnePlus 13 har imponeret mig, og føles som et KÆMPE spring fra min iPhone 13:
Den Magiske skærm: Okay, det lyder måske som en lille ting, men hør lige her: Jeg tager altid min telefon med på badeværelset. Med min iPhone 13 var det et mareridt, hvis skærmen blev det mindste våd, eller mine fingre var fugtige efter badet. Den flippede ud, åbnede tilfældige apps eller reagerede slet ikke. OnePlus 13 har en funktion kaldet “Aqua Touch” der lader skærmen fungere helt normalt, selv med vanddråber eller våde fingre. Det er SÅDAN en befrielse i hverdagen. Absolut elsker det!
Skærmen i daglig brug: En Fryd for Øjet: Wow! Hvis du bruger din mobil til at læse nyheder, e-bøger eller se Netflix/YouTube, så er skærmen på OnePlus 13 en fantastisk. Den store, 6,82-tommer skærm er knivskarp med 3168×1440 pixels, og dens 120 Hz opdateringshastighed gør al scrolling og animation silkeblød. Jeg læser en del på farten i toget til studiet, og her er den store, lysstærke og flydende skærm simpelthen fantastisk.
Batteriet: Holder Hele Dagen (og Lidt Til!)
En anden ting, jeg virkelig har kunnet mærke en forskel på, er batterilevetiden. OnePlus 13 kommer med et stort 6.000 mAh batteri, og det kan mærkes! Hvor min iPhone 13 ofte kæmpede med at holde strøm til aftenen, klarer OnePlus 13 sig uden problemer gennem selv lange dage med meget brug. Det giver en dejlig ro i hverdagen ikke konstant at skulle bekymre sig om, at den løber tør for strøm, når man f.eks. sidder i toget.Og når den endelig skal lades op, går det lynhurtigt.
Råstyrke Under Motorhjelmen:
Alt det her – den flydende skærm, hurtig app-skift, selv de krævende AI-funktioner – kører upåklageligt. Telefonen drives af den nye “Qualcomm Snapdragon 8 Elite-chip,” og med mulighed for konfigurationer op til 16 GB RAM, er det et sandt kraftværk. Jeg har prøvet lidt gaming og tung multitasking, og OnePlus 13 trækker det hele uden at svede. Det er imponerende, især når man tænker på prisen – her føler jeg virkelig, at man får meget stærk ydelse for pengene sammenlignet med, hvad man ofte betaler for topmodellerne fra f.eks. Apple.
Kameraet i Oneplus 13 overfor iPhone?
Kameraet på Oneplus 13 leverer virkelig varen. Billederne er skarpe, farverne naturlige, og den klarer sig imponerende godt i svagt lys. Der er flere linser at lege med, hvilket giver større fleksibilitet end min gamle iPhone 13.
På billedet fra iPhone 13 er farverne ofte lidt mere ‘poppede’ – forstået på den måde, at de er skruet lidt op for mætningen. Det kan se flatterende ud, men det er ikke altid helt, som scenen så ud i virkeligheden. Billedet fra OnePlus 13 rammer derimod farverne meget mere præcist og naturtro, lige som mine øjne så motivet. Den måske største forskel for mig ligger dog i, hvordan baggrunden håndteres. På OnePlus-billedet er baggrunden mærkbart skarpere og meget bedre belyst. Man kan se flere detaljer, selv i de mørkere områder. På iPhone-billedet har baggrunden en tendens til hurtigt at blive mørk, især ude i hjørnerne og krogene, hvor detaljer nemt forsvinder i skyggerne. OnePlus 13 formår simpelthen at løfte og belyse hele scenen mere jævnt og detaljeret.


En anden disciplin, hvor OnePlus 13 virkelig viser muskler, er zoom.
Jeg stillede skarpt på et træ i det fjerne for at se forskellen. Min gamle iPhone 13 kan maksimalt zoome 5x digitalt. OnePlus 13 kan teoretisk gå helt op til 120x zoom, men lad os være ærlige: ved de helt ekstreme niveauer bliver billedet ofte udtydeligt og er kraftigt afhængigt af AI-opskalering, som ikke altid rammer plet.
Men det interessante var, da jeg sammenlignede iPhone 13 ved dens maksimale 5x zoom med OnePlus 13 ved 10x zoom. Selvom OnePlus’en altså zoomede dobbelt så meget ind, stod billedet stadig med bemærkelsesværdigt flere detaljer og generelt skarpere end iPhone-billedet. Selv når jeg pressede OnePlus 13 op på 30x zoom, var der stadig flere tydelige detaljer på træets bark og blade, end jeg kunne få frem med iPhone 13 ved 5x.



Så selvom “godt kamera” normalt er iPhones territorium, så har skiftet fra iPhone til Oneplus bevist overfor mig, at det kan man godt – specielt hvis man vælger en helt ny top-end Android.
AI: Endelig Valgfrihed!
Her sker der virkelig noget! Apple har lovet AI, men det lader vente på sig. På OnePlus 13 (og Android generelt) er AI allerede en integreret del – og det bedste? Du bestemmer selv! Jeg er ikke låst fast til en ofte skuffende Siri. Jeg kan vælge, hvilken AI-assistent der skal aktiveres, når jeg holder tænd/sluk-knappen nede. Standard er Google Gemini, men jeg kan også vælge ChatGPT eller min personlige favorit til, præcise svar: Perplexity AI, som fungerer mere som en intelligent søgemaskine. Det er en af de bedste ting ved at skifte fra iPhone til Oneplus. Udover assistenterne er der smarte AI-funktioner som f.eks. muligheden for at fjerne uønskede elementer fra billeder direkte i galleriet.



Det Lille Men: Udfordringen Med Premiere Pro
Som en, der bruger mobilkameraet en del til video og efterfølgende redigerer i Adobe Premiere Pro på min computer, løb jeg ind i et specifikt problem. Videofiler optaget på OnePlus 13, som ser perfekte ud på telefonen, bliver underligt hakkende og “laggy”, når de importeres i Premiere Pro. Jeg har ikke fundet en løsning endnu. MEN, hvis du ikke, som mig, bruger din telefon til semi-professionel videooptagelse og redigering i lige præcis dét program, så er det sandsynligvis “fuldstændig ligegyldigt” for dig. Det er den eneste virkelige irritation, jeg er stødt på indtil videre.
iOS vs. Android Følelsen: Mere Ens End Forskellig?
Overordnet set føles oplevelsen forbavsende velkendt når man skifter fra iPhone til Oneplus. Grundlæggende navigation, app-håndtering og de fleste hverdagsfunktioner minder meget om hinanden på tværs af iOS og moderne Android (som OxygenOS). Men hvor iOS kan føles lidt mere låst, giver OnePlus/Android en større følelse af fleksibilitet og flere muligheder for tilpasning – især med AI-funktionerne som det nyeste eksempel.
Pris & Fremtidsperspektiv: Giver Skiftet Mere Mening Nu?
Med den konstante snak om potentiel told på amerikanske varer, der kan presse prisen på fremtidige iPhones yderligere op, bliver stærke alternativer som OnePlus 13 endnu mere attraktive. Når man, som jeg, oplever at få en mobil, der føles som en markant opgradering på næsten alle punkter – ofte til en lavere pris end den tilsvarende iPhone – så virker regnestykket ret godt.
En Vellykket Mission fra iOS til Android
Efter 14 dage er dommen klar: Skiftet fra iPhone 13 til OnePlus 13 har været en markant opgradering på næsten alle fronter. Ja, det krævede en eftermiddag at logge ind på alt igen, men selve brugeroplevelsen er overraskende velkendt, bare… bedre og mere fleksibel på mange punkter. Skærmen, kameraet, den geniale vådskærmsfunktion, den lange batteritid, den rå ydeevne og især AI-mulighederne føles som et stort skridt fremad.
Hvis du går og overvejer at forlade Apple-toget, og vil have en topklasse Android-oplevelse, der på mange måder overgår selv nyere iPhones, så kan jeg varmt anbefale at kigge nærmere på OnePlus 13.
Tak fordi du læste med i artiklen: “Skifter fra iPhone til Oneplus – kan man det?”.
Læs også
OnePlus 13: Kameraet der tager dig med på eventyr
OnePlus 13: Alt og meget mere!