I dag har firmaet bag Rejsekort-appen, Rejseplanen og Rejsekort A/S, åbnet op for, at alle kan benytte deres nye Rejsekort app på telefon.
Allerede inden appens udgivelse har dens brug af lokationsdata været omdiskuteret. Rejsekort-appen skal nemlig have 24/7 adgang til din lokalitetsdata, hvis du er iPhone-bruger. Og det mener mange er forkert.
Det fik i sidste ende Datatilsynet til at igangsætte en undersøgelse af appen, tilbage i juli.
Uanset afgørelsen af undersøgelsen, er appen nu tilgængelig for offentligheden. Alle over 18 år kan oprette sig. Det betyder også, at der formentlig vil gå lang tid, før man udfaser det fysiske rejsekort. Det vil nemlig kræve, at man finder på et alternativ til eventuelle brugere under 18 år, samt dem som ikke kan bruge appen af den ene eller anden grund.

Hvordan fungerer appen?
Rejsekort-appen er udviklet ud fra et system, som firmaet bag har købt. Det er bygget på skabelonen, som man bl.a. også benytter sig af i Holland. Appen bruger din lokation til at tjekke, hvilken station du er tættest på. Herfra kan du blot swipe, for at checke ind. Det samme kan du gøre når du er på din slutdestination – appen kan dog også automatisk checke ud, hvis du ikke har bevæget dig i et transportmiddel i mere end 15 minutter. Hver gang klokken slår 03:00, afregner appen automatisk gårsdagens rejser gennem MobilePay – du skal altså også have MobilePay for at kunne bruge appen.
Læs også
-
Sådan gør du dit barns iPhone mere sikker med iOS 27
-
Realme lancerer Harry Potter-udgave af 16 Pro: Hedvig-kamera og kuffert-æske
-
OPPO Find X10-serien får 8.000 mAh batteri og op til tre 200 MP-kameraer
-
Samsung melder om rekordsucces: Salget af Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra brager op med 50 %
-
iPhone Duo er endelig landet – men til 17.999 kroner skal vi også læse det med småt
