Google Pixel 8 – hvorfor den frem for Pro?

Pixel 8 er Pro’s lillebror, men hvorfor taler vi aldrig rigtig om den mindre model? (Pixel 8 vs Pixel 8 Pro)

Google Pixel 8 og Google Pixel 8 Pro
Billede: Techsen.dk

Nu har jeg haft både Pixel 8 og Pixel 8 Pro i min lomme på daglig basis i et godt stykke tid. Men nu skifter jeg Pixel 8 Pro ud med den mindre Pixel 8. 

I Googles tilfælde tilbyder den mindre model oftest nærmest alle de samme features, som Pro modellen gør. Den ottende generation af Pixel-telefonerne er ingen undtagelse. 

[Det tekniske] 

Begge modeller er bl.a. indehaver af en 120 Hz skærm, Googles egen Tensor G3 chip, muligheden for at optage video i op til 4k 60 FPS, fingerprint sensor i skærmen og ansigtsgenkendelse i selfiekameraet. Når man sammenligner de to modeller udadtil, så er det meget få ting, som reelt set adskiller dem. Endda endnu færre ting, som gør Pixel 8 Pro til en “Pro” telefon. Hvis man dykker lidt ned i de tekniske ting, så bliver man overrasket;

Den kære lillebror har “kun” to kameraer bagpå; et 50 MP wide, og et 12 MP ultrawide. Dog kan den ikke tage billeder i 50 MP på hovedkameraet – det slår Google fra i Softwaren. Til gengæld får du som altid glæde af den i forvejen gode “Pixel Camera”-app. Også nye features som ‘Best Take’ og ‘Magic Audio Eraser’. Pixel 8 Pro er alene om at få Pro Controls til kameraet, hvor du kan indstille diverse kamera tekniske indstillinger – så som ISO og Shutterspeed. Begge telefoner kan tage billeder i RAW-formattet. 

Se eventuelt denne artikel, hvor vi sammenligner de to telefoners kamera mere dybdegående.

Google Pixel 8 og Google Pixel 8 Pro
Billede: HardwareZone.com

Batteriet er en smule mindre i Pixel 8, men det giver egentlig meget god mening, nu hvor telefonen også er en smule mindre (grafik på skærmen som viser hvor mange mAh de to modeller har). Pixel 8 kommer nemlig med en skærmstørrelse på 6,2”, hvorimod Pixel 8 Pro har en 6,7” skærm. 

[Design og det udvendige]

Pixel 8 kommer i nogle andre farver, end storebror gør; 

  • Obsidian (Sort)
  • Hazel (Lysegrå)
  • Rose (Meget lys orange)

Jeg er klart størst fan af den sorte farve – dog ville jeg ønske, at Pixel 8, ligesom Pro-modellen, havde mat glas på bagsiden, og ikke det glatte som samler alle fingerprint det kommer i nærheden af.. 

På bagsiden af telefonen mangler lillebroren en temperatursensor, og et 5x telephoto kamera. Ellers er de to telefoner identiske. 

Google Pixel 8 og Google Pixel 8 Pro
Billede: Google

[Konklusion]

For at konkludere, så ville jeg købe Pixel 8, da de to telefoner simpelthen grundlæggende er som én på så mange punkter. De får stort set samme software-goder, så selvom kameraet er en smule mindre kvalitet på Pixel 8 (ifølge specifikationerne), så bliver det løftet op til samme niveau som sin storebror, med hjælp fra software. 

Pixel 8 Pro er, som de fleste andre pro-modeller, til dig som går meget op i kamera-kvaliteten og som bare gerne vil have mere. Jeg giver Pixel 8 Pro taglinen “More is more”, mens Pixel 8 får “Less is more”. Fordi her er det mere enkle bedre, i følge min mening.  

Se Techsens anmeldelse af Google Pixel 8 Pro på YouTube her

Besøg vores

Sociale medier

Privatlivspolitik Cookiepolitik