Nothing har de seneste år markeret sig som et af de mest spændende brands på tech-scenen, især når det kommer til unikt design og innovative funktioner. Efter at have brugt deres tidligere model, Ear (2), som min absolutte ‘daily driver’ i over et år, har forventningerne til efterfølgeren mildest talt været skyhøje. Nu har jeg endelig fået fingrene i de nye Nothing Ear (3), og det store spørgsmål er selvfølgelig: Er de den mærkbare opgradering, vi har gået og håbet på? Spoiler alert: Nothing skuffer bestemt ikke, og de har endda gemt en ret genial – og for mange uset – funktion i ærmet. Læs med her i vores fulde test af Nothing Ear (3).
Kærlighed ved første (metal)blik: Udpakning og opsætning
Da jeg først fik Nothing Ear (3) i hænderne, var forventningerne som sagt tårnhøje. Men wow, sikke en start! Allerede ved udpakningen blev jeg ramt af en seriøs opgradering. Nothing har nemlig valgt at skifte det gamle plastik-etui ud med en kølig og lækker metalkasse, som bare oser af byggekvalitet. Oplevelsen stoppede dog ikke der. Jeg tog propperne i ørerne, og de forbandt til min telefon helt gnidningsfrit. Da jeg åbnede Nothing X-appen, blev jeg mødt af et hav af muligheder og funktioner, men uden at det på noget tidspunkt føltes uoverskueligt eller overvældende. Alt sidder lige i skabet rent brugermæssigt.


Lyden: Skræddersyet bas og et krystalklart lydbillede
Hvis vi kigger på lyden, må jeg indrømme, at den var lidt mystisk tunet direkte ud af kassen. (Apropos lyd, så er lydkvaliteten på deres nye “supermic” forresten meget interessant, men den funktion kommer jeg til!). Efter at have leget lidt med deres helt fantastiske – og nok den absolut bedste – equalizer, der følger med et mainstream earbud-produkt, fik jeg indstillet dem præcis, som jeg kunne lide det. De er lidt bastunge som standard, hvilket man supernemt kan justere væk, hvis man ikke er til det. Jeg valgte derimod at læne mig fuldt ind i bassen, og det skuffede bestemt ikke. Lyden er klar, og deres bassboost-funktion gør bare bassen tungere, uden at det fuldkomment drukner resten af musikken i mixet.


Mikrofonerne: En banebrydende hemmelighed i etuiet
Lad os snakke lidt om at tale i telefon. Mikrofonerne på selve in-ear-delene er, for at være helt ærlig, ret middelmådige. Det er intet at råbe hurra for, og de minder meget om gennemsnittet på markedet. Men her kommer genistregen: Den såkaldte “supermic”, der sidder i selve earbud-kassen, er simpelthen banebrydende! At man bare kan trykke på en knap på sit etui og pludselig få en langt bedre mikrofonoplevelse, end hvad der ellers er muligt for et sæt trådløse earbuds, er super cool og udtryk for virkelig intelligent design. Det er sådan en funktion, man ikke vidste, man manglede, før man prøvede den.

Designet: Gennemsigtig æstetik møder køligt metal
På designfronten kører Nothing videre med deres ikoniske, gennemsigtige look. Forskellen er bare, at de nu har valgt at implementere metal flere forskellige steder på selve propperne, hvor der tidligere var plastik. Det giver et fantastisk flot og unikt udtryk, som skiller sig massivt ud i mængden af hvide plastik-pinde på markedet. Jeg er personligt kæmpe fan af den industrielle æstetik, men jeg kan samtidig godt forstå, hvis det lidt rå tech-look ikke falder i alles smag.

Konklusion
Alt i alt er jeg super tilfreds med mit køb af Nothing Ear (3). De tager alt det, der fungerede ved Ear (2), og skruer op for kvaliteten hele vejen rundt. Den nye metal-æstetik, den overlegne EQ og det geniale træk med mikrofonen i etuiet gør det til en fantastisk samlet pakke. Jeg ville virkelig ønske, at andre brands gjorde lige så meget ud af den integrerede softwareoplevelse og designet, som Nothing gør her.
Hvis du kunne lide min anmeldelse af Nothing Ear (3) så kan du læse vores anmeldelse af Nothing Phone (3a) Pro lige her.
Læs også
-
Motorola Edge 70 Fusion: 144Hz lynhurtig skærm møder nylon og hør
-
MacBook Neo vs MacBook Air M5: Hvilken skal du vælge?
-
Xiaomi 17 serien er landet i Europa: Ren tech-kærlighed og vilde specifikationer!
-
MacBook Neo skulle være billig, men det er den ikke
-
Apple lancerer iPhone 17e: Dobbelt så meget plads til samme pris
