Sony har netop løftet sløret for deres nyeste skud på stammen i den anerkendte 1000X-serie: De nye trådløse in-ear-høretelefoner, WF-1000XM6.
Vi har læst alt igennem og her er alt du skal vide om de helt nye earbuds fra Sony.
Markant forbedret støjreduktion (ANC)
Sony lover guld og grønne skove, når det kommer til ro i ørerne. De kalder det deres mest avancerede støjreduktion til dato.
- WF-1000XM6 leverer angiveligt en 25 % bedre støjreduktion sammenlignet med forgængeren, WF-1000XM5.
- Dette opnås takket være en ny HD Noise Cancelling Processor QN3e, en Integrated Processor V2 og hele fire mikrofoner på hver earbud (en opgradering fra tre).
- Teknologien analyserer ekstern støj og hvordan høretelefonerne sidder i ørerne i realtid, så støjreduktionen konstant optimeres.
Med vores velkendte danske skepsis vil vi selvfølgelig teste, om den påståede forbedring på 25 % rent faktisk kan mærkes på en støjende café her i Aarhus, men Sonys historik på dette område plejer at være bundsolid!

Lyd- og opkaldskvalitet i topklasse
Lydoplevelsen er udviklet i tæt samarbejde med førende Grammy-vindende lydteknikere for at sikre, at musikken gengives, præcis som kunstneren har tiltænkt det.
- Høretelefonerne understøtter Hi-Res Audio Wireless, DSEE Extreme og 360 Reality Audio.
- De er udstyret med en antenne, der er 1,5 gange større end i forgængeren, hvilket skal sikre en endnu bedre Bluetooth-forbindelse.
- Opkaldskvaliteten isolerer din stemme fra baggrundsstøj ved hjælp af en “bone conduction” sensor, to mikrofoner til AI-beamforming og en AI-støjreduktionsalgoritme.
Hvor god er WF-1000XM6 til AI?
For en AI-entusiast som mig er dette nok den mest spændende detalje: WF-1000XM6 arbejder direkte sammen med Google Gemini.
Du kan sige “Hey Google” for at få håndfri hjælp på farten. Med funktionen Gemini Live kan du have flydende, naturlige samtaler, brainstorme idéer eller tilføje ting til din indkøbsliste i Google Keep – alt sammen uden overhovedet at røre din telefon. Det glæder jeg mig personligt meget til at afprøve på mine gåture i naturen!

Pasform, Batteri og Danske Priser
- Design og Pasform: WF-1000XM6 er blevet cirka 11 % slankere end forgængeren, hvilket skulle gøre dem mere behagelige ved længere tids brug. Derudover medfølger der støjisolerende earbud-tips i fire forskellige størrelser.
- Batterilevetid: Du får op til 8 timers lytning på en enkelt opladning og op til 24 timer i alt med opladningsetuiet. Etuiet kan desuden oplades trådløst via Qi-teknologi.
- Pris og tilgængelighed: Høretelefonerne fås i farverne sort og platinsølv og lander i butikkerne nu i februar 2026 til en vejledende udsalgspris på 2.299 kroner.
(Miljø-bonus: Cirka 25 % af plastikken i produktet er lavet af cirkulære materialer, og indpakningen er helt uden plastik.)
Kunne du lide denne artikel om Sony’s nye earbuds, så kan du prøve at læse vores anmeldelse om Sony’s WH-1000XM6 Headphones her.
Læs også
-
Samsung S26-serien: Samme procedure som hvert år James!
-
Stor test af 35 mobiler: Her er modellerne med den bedste batteritid i 2026
-
Drømmen lever: Apple pønser på ny billig MacBook
-
Nu kan Google gøre dig til popstjerne på 30 sekunder
-
Google Pixel 10a er officiel: En sikker opdatering med tiltrængt hurtigopladning
