På valentinsdag for præcis 20 år siden, oprettede tre gutter sammen domænet youtube.com. Jeg tror ikke at de tre stiftere, Steve Chen, Chad Hurley og Jawed Karim havde nogen ide om, hvad det var de skabte. I dag ved vi, at de skabte en ny levevej for et utal af mennesker.
YouTube har ændret måden vi ser video på, og det står stadig som et af de absolut største medier. Sidste år nåede platformen 100 millioner betalende kunder, og dermed taber man intet momentum i vokseværket.

Op- og nedture
YouTube har, som en hver anden platform, døjet med flere større skandaler gennem tiden. En af de absolut største samlede op- og nedture siges at være YouTube Rewind. Konceptet var enkelt: Man ville samle de største videoer, de videoer som det samlede fællesskab havde brugt mest tid med, hvert år. Rewind voksede og voksede, og det blev til sidst en hel produktion, som man samlede YouTubere omkring – og for de mindre fællesskaber gjaldt det selvfølgelig om at få sin yndlings youtuber med i årets Rewind-video.
Den mest dislikede video er skabt af…
YouTube. Lidt ironisk, at platformen selv har lavet den video, som verden har udtrykt sit største had for.
Det drejer sig om “YouTube Rewind 2018: Everyone Controls Rewind”. Titlen gik totalt imod alt, fordi ingen kontrollede Rewind som de ville. Selvom videoen har næsten en kvart milliard visninger, har den altså også over 20 millioner dislikes.


Screenshots fra kommentarsporet på YouTube Rewind 2018
Publikum var ikke glade for Rewind i 2018 – i 2019 valgte man at lave en klassisk highlight video i stedet. Det var seerne selvfølgelig heller ikke glade for. Hvilket i sidste ende førte til, at man lukkede og slukkede for Rewind:
YouTubes fremtid
Fremtiden på platformen ser dog særdeles lys ud. Med over 100 millioner betalende kunder, samt 500 timers nyt video hvert minut, er der ikke udsigter til en lukning. I Danmark ser mere end 2 millioner danskere nu også YouTube på deres fjernsyn – et nyt marked, hvor YouTube TV er ved at tage over.
Vi har tidligere skrevet om YouTubes succes i Danmark, det kan du læse om her.
Hvad synes du om YouTube? Skriv på Techsens YouTube kanal her.