Markedet for foldbare smartphones er i konstant udvikling, og producenterne er ved at knække koden. Huawei er netop nu på trapperne med deres nyeste topmodel, Pura X Max. Den nye telefon kaster et utrolig spændende lys over fremtiden. Den giver også nemlig endnu bedre grund til at tro, på de mange rygter om en foldbar iPhone.
Det brede format vinder frem
Huawei Pura X Max lanceres i disse dage på det kinesiske marked. Telefonen bygger klogt videre på det voksende “book-style” format. Hvor de første foldbare telefoner ofte havde en enormt smal frontskærm, går Huawei i den modsatte retning.
Når telefonen er lukket, ligner den en helt almindelig, bred smartphone. Denne naturlige bredde gør den utrolig nem at bruge til hurtige beskeder i hverdagen. Du føler dig altså ikke tvunget til at folde den ud hele tiden. Når du så endelig åbner den, får du en stor og imponerende skærm. Størrelsen kan bedst sammenlignes med en lille tablet. Formatet minder rent faktisk rigtig meget om en iPad Mini.

Rygterne om Apples iPhone Fold lurer i kulissen
Dette brede design fra Huawei er særligt interessant for os Apple-fans. Rygtemøllen peger nemlig i præcis samme retning for Apples kommende hardware. Det store tech-medie MacRumors har for nylig samlet alle de stærkeste rygter, der bekræfter netop dette.
Ifølge rygterne arbejder Apple på en ydre skærm på cirka 5,5 tommer. Den indvendige skærm bliver angiveligt på 7,8 tommer med et 4:3 format. Det bekræfter tydeligt den nye designtendens i branchen. Den smalle og irriterende fjernbetjenings-facon er simpelthen på vej ud.
Lækagerne fortæller også, at Apples model kan blive ekstremt tynd. Vi snakker helt ned til 4,5 millimeter i udslået tilstand. For at holde telefonen robust forventes en ramme af ægte titanium. Dertil skrottes Face ID muligvis til fordel for Touch ID i power-knappen for at spare plads.
En fuldendt (men dyr) fremtid
Mens Huawei er klar med hardwaren nu, lader Apple vente på sig. Forventningen er en officiel lancering i september 2026 sammen med iPhone 18 Pro. Apple lader som altid konkurrenterne teste markedet først. De vil fjerne alle børnesygdomme, inden de selv træder ind på scenen.
Til gengæld arbejder de benhårdt på skærmteknologien. Målet er en næsten usynlig fold i midten af skærmen, uanset hvad udviklingen koster. Og i følge tidligere rygter er det altså Samsung, som skal levere den skærm. Under motorhjelmen forventes desuden en lynhurtig A20-chip og hele 12 GB RAM.

Kvalitet koster, og prisen forventes desværre at blive derefter. De seneste rygter spår nemlig en temmelig voldsom startpris. Estimatet lyder lige nu på over 2.000 dollars. Det svarer lynhurtigt til mere end 15.000 danske kroner, når momsen rammer herhjemme.
Indtil videre er det altså producenter som Huawei, der driver designudviklingen fremad. Det bliver utrolig spændende at følge Apples endelige version. Ender de mon med at låne kinesernes smarte og brede designvalg?
