År efter år kommer der flere og flere nye telefoner. Og selvom en del af dem ryger i glemmebogen, ja så er der alligevel også et par stykker, som vi tydeligt husker. Rigtig mange danskere ved ikke at Google også laver telefoner, så lad mig præsentere Androids pendant til iPhone: Google Pixel 10 Pro. Læs mere i min Google Pixel 10 Pro anmeldelse herunder.
Design: En velkendt følelse
Den følelse, du får, når du holder den nye Pixel 10 Pro i hånden, er bemærkelsesværdigt tæt på den “iPhone-feeling”, som mange sværger til. Den glatte, silkematte glasbagside kombineret med en poleret metalramme giver en utrolig premium fornemmelse. Den er robust, elegant og ligger perfekt i hånden. Google har virkelig ramt plet med designet, og det er en af de første Android-telefoner, der for alvor giver en direkte, taktil konkurrence til iPhones design. Og så må jeg bare sige, at Jade-farven, gør denne telefon til den flotteste jeg nogensinde har set. Den grønne farve kombineret med let bronze-finish i metalrammen skriger premium. Telefonen fås også i Obsidian, porcelain og moonstone. Den IP68 certificeret hvilket betyder støv og vandtæt ned til 1.5m.
Skærmen
Pixel 10 Pro får en 6,3″ 1-120Hz skærm. 3300 nits er peak brightness, og det er højt. Til sammenligning kommer iPhone 16 Pro “kun” op på 2000 nits i peak brightness. Men den variable refresh rate gør selvfølgelig, at telefonen holder strøm i længere tid, alt i mens den leverer et flydende scroll når du har brug for det.

Ydelse
I dette afsnit må jeg ligge mig fladt ned. Google Pixel 10 Pro er en sikker vinder, når det kommer til ydelse. Os anmeldere kigger så tit på Geekbench tal og 3DMark score, men hvordan er den at bruge i virkeligheden, i dagligdagen? Den er konstant flydende, responsiv og giver oplevelsen af at være Androids pendant til iPhone i forhold til det. Den er SÅ SMOOTH. Telefonen har Googles nyeste Tensor G5 chip, som er kraftig. Den er 60% kraftigere til on-device AI (så dine ting forbliver på enheden og ikke skal en tur i skyen), ca. 34% hurtigere CPU end Tensor G4, samt indehaver af en ny billedsignalprocessor. Resultatet er hurtigere eksekveringer i alle de nye AI-features, heriblandt Magic Cue og Pro Res Zoom.
Specifikationer | Detaljer |
Processor | Google Tensor G5 (3nm) Octa-core (1×3.78 GHz Cortex-X4 & 5×3.05 GHz Cortex-A725 & 2×2.25 GHz Cortex-A520) |
Skærm | 6.3″ Super Actua Display, 3300 nits peak brightness, 1-120Hz variabel opdateringshastighed, Gorilla Glass Victus 2 |
Hukommelse | 16GB RAM |
Lagerplads | 128GB, 256GB, 512GB, 1TB UFS 4.0 (zonal) |
Hovedkamera | 50 MP Main med forbedret stabilisering |
Ultravidvinkel | 48 MP Ultrawide med 123° FOV og Macro Focus |
Teleobjektiv | 48 MP Telephoto med op til 100x Pro Res Zoom |
Frontkamera | 42 MP, 103° FOV med auto fokus |
Sikkerhed | Ultralyds fingeraftrykssensor og Face Unlock |
Batteri | 4870 mAh med 30+ timers batterilevetid |
Opladning | Hurtig kablet opladning (30W) , Pixelsnap magnetisk trådløs opladning (15W Qi2) |
Forbindelse | 5G, Wi-Fi 7, Bluetooth 6 |
UI’en på sin egen måde
Selvom Pixel 10 Pro selvfølgelig kører Android, er det en version, der er så strømlinet og flydende, at det er let at trække paralleller til iOS, eller omvendt. Med det nye Material 3 Expressive er brugerfladen blevet endnu mere intuitiv og elegant. Den minder om det, vi kommer til at se i iOS 26, og man kan da kun kigge over og tænke: “hvem har kopieret hvems opgave?”. Men misforstå mig ret: Pixels version af Android er fantastisk. Alle de nye og eksisterende Gemini-integrationer er helt vilde, og det er tydeligt, at AI er dybt integreret for at forbedre brugeroplevelsen. Ikke bare for syns skyld. Husk også her, at Google giver 7 års softwareopdateringer på Pixel 10 Pro. Køber du denne telefon nu, kan du forvente friske android udgivelser frem til 2032.
En af mine yndlingsfeatures er Gemini Live. Jeg ved godt, at den ikke blev introduceret med denne telefon specifikt, men den er total i orden. Jeg har brugt den tidligere til at dobbelttjekke, hvor det egentlig var, at olien var i kølerhjelmen, eller hvad en udenlansk sodavand egentlig var for noget. Gemini Live er sindssygt hurtigt til at svare på alt, så hukommelsen fejler i hvert fald ikke noget i de nymoderne telefoner.
Pixelsnap: MagSafe 2.0
Årets største og mest “iPhone-lignende” feature er uden tvivl Pixelsnap. Det er Googles eget svar på Apples MagSafe-teknologi og understøtter Qi2 trådløse opladningsstandarden. Dette betyder, at du kan bruge alle dine MagSafe-kompatible accessories med de nye Pixel-telefoner – et kæmpe plus. Som en ekstra bonus vil din Pixel 10 Pro nu vise en form for pauseskærm, når den oplader, hvilket minder om Apples “StandBy”-funktion. Det er en smart og praktisk detalje, der gør den trådløse opladningsoplevelse langt mere elegant.
Kameraet
Det er svært at komme uden om det, som må være årets højdepunkt, hvert år. Google Pixel-telefonerne er kendt for et grænseløst kamera, og i år er vidst ingen undtagelse. Der er flere nye features i kameraet, så lad os kigge på nogle af dem:
- 100x Pro Res Zoom: Her får man hvad navnet antyder. Og det første man ville tænke er jo, at det må blive de mest utydelige billeder som menneskeheden har set. Men, der må man tro om igen! Googles AI er igen på banen, og den hjælper meget. Vi hos Techsen var enormt overrasket over hvor god kvaliteten er for Pro RES. Se eksempler nedenfor. Det varierer selvfølgelig lidt i kvalitet, alt efter om du tager 100x billeder i tusmørke, eller ved højlys dag. Men jeg har prøvet at tage lidt forskelligt, så man kan se hvordan den klarer sig. De 4 første herunder er 100 gange ZOOM, og broen er 16 km fra min bopæl.




- Camera Coach: Google vil med sit gode kamera gerne hjælpe alle til at tage de bedste billeder muligt. Så med endnu en AI-feature kan Pixel 10 Pro hjælpe dig med at tage gode billeder, ved at analysere scenen først. Herefter vil den gradvist guide dig igennem en step-by-step guide hen til det perfekte billede. Jeg vil dog sige, at denne feature er mere en showoff, end reelt brugbart. Tag de billeder du synes er flotte, for det bliver lidt besværligt hvis telefonen skal guide dig hver gang.
Jeg har også taget nogle almindelige billeder, som du kan se et uddrag af her:






Batteri og opladningstid
Pixel 10 Pro har et 4.870 mAh batteri. Det er en god størrelse, og jeg fik en god halvanden dag ud af telefonen, før den ramte 20% og måtte oplades. Ved en opladningstest udført på mit skrivebord, gik telefonen fra fuldstændig død til fuldt opladt på 1 time og 35 minutter. Testen blev udført med en 25W fast charging oplader fra Samsung, og et USB-C til USB-C kabel fra Pixel 10 Pro’s kasse. Det skal siges at den også kan oplades med op til 30W’s hastighed, så forvent ca. 1 time og 20 min hvis du har en krafttigere oplader.
Pris og konklusion
Ja, så kan jeg ikke trække spændingen meget længere. Her får du prisen på Google Pixel 10 Pro:
- Pixel 10 Pro 128 GB – 8.599 kr.
- Pixel 10 Pro 256 GB – 9.399 kr.
- Pixel 10 Pro 512 GB – 10.399 kr.
- Pixel 10 Pro 1 TB – 12.399 kr.
Man kan komme på den forkerte side af 12.000 kr., hvis man vil have svimlende 1.000 GB på sin telefon. Det ville jeg dog spare nogle penge på, nu hvor man får et års Google AI Plan, når man køber telefonen, som giver 2 TB i Google Drev.
Jeg synes, at prisen på 8.599 kr. for 128 GB bliver en smule høj. Men samtidig må jeg også erkende, at du får rigtig meget værdi for pengene. Meget af det er AI, og det skal man ikke undervurdere. Google giver 7 års softwareopdateringer på telefonen, og konstante Pixel Drops – som giver nye features til din telefon.
Med så mange features som minder om livet på min iPhone 16 Pro, må dette siges at være Androids pendant til iPhone. Det giver mig samme kvalitets-vibe. Herfra må det ud fra design, features og Googles mod, til at konkurrere med den største på markedet, får den en stor Techsen Anbefaler.

Tak fordi du læste med i “Androids pendant til iPhone: Google Pixel 10 Pro” herpå Techsen