Et nyt offentliggjort whitepaper fra Google viser et langt mindre klimaaftryk fra den generative AI-model Gemini end hidtil antaget. Det seneste år alene er energieffektiviteten 33-doblet.
Google har offentliggjort detaljerede tal for, hvordan Gemini påvirker klimaet, målt i energi, vand og CO2-udledning. Tallene udfordrer den gængse antagelse om AI’s høje energiforbrug.
Ifølge Google forbruger én almindelig tekstprompt i Gemini 0,24 Watt-timers energi, hvilket svarer til lige under 9 sekunders TV-kiggeri. Det betyder, at du kan prompte 417 gange for den samme mængde energi, som der bruges på en times fjernsyn.
Målt i vandforbrug svarer en almindelig prompt til 0,26 milliliter eller cirka 5 dråber. Den gennemsnitlige tekstprompt udleder desuden kun 0,03 gram CO2.

Udviklingen går stærkt. Energiforbruget fra den typiske tekstprompt er reduceret hele 33 gange på ét år, og CO2-udledningen er reduceret 44 gange.
Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark, siger: “Klimapåvirkningen fra AI er et omdiskuteret emne, og der florerer mange estimater derude. Vi er glade for at kunne vise, at gevinsterne ved AI – såsom videnskabelige gennembrud og øget produktivitet – godt kan nås på en meget energieffektiv måde. Der sker dramatiske fremskridt lige nu,”.
Nøgletal for én almindelig tekstprompt i Gemini:
- Energi: 0,24 Watt-timers energi (svarer til 9 sekunders fjernsyn).
- Vand: 0,26 milliliter vand (ca. 5 dråber).
- CO2: 0,03 gram CO2.
- Effektivitet: Energiforbruget er reduceret 33 gange og CO2-udledningen 44 gange på et år.
Vidste du…
at Google Gemini er langt fremme, bl.a. når det kommer til at koge tekster ned for dig? Den kan faktisk lave tunge tekster om til podcasts (på dansk også!!). Det kan du læse mere om her.
Læs også
-
Sådan gør du dit barns iPhone mere sikker med iOS 27
-
Realme lancerer Harry Potter-udgave af 16 Pro: Hedvig-kamera og kuffert-æske
-
OPPO Find X10-serien får 8.000 mAh batteri og op til tre 200 MP-kameraer
-
Samsung melder om rekordsucces: Salget af Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra brager op med 50 %
-
iPhone Duo er endelig landet – men til 17.999 kroner skal vi også læse det med småt
