Kender svindleren dit CPR-nummer? Her er rådene efter det store sikkerhedsbrud

Uvedkommende har fået adgang til CPR-oplysninger om cirka 8,8 millioner personer. Men hvad gør du egentlig som borger? En kreditadvarsel er et konkret sted at begynde, og der er især én ting, du skal huske, hvis telefonen ringer.

Det er ubehageligt at læse, at personlige oplysninger kan være endt i de forkerte hænder, især når det handler om noget så grundlæggende som ens CPR-nummer. I dag oplyser Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, at uvedkommende har misbrugt en dansk virksomheds adgang til CPR-systemet og fået adgang til blandt andet navne, adresser og CPR-numre.

For den enkelte borger efterlader det et ret oplagt spørgsmål: Hvad kan jeg selv gøre nu? Myndighedernes råd handler blandt andet om at oprette en kreditadvarsel og være ekstra opmærksom på henvendelser, hvor afsenderen bruger personlige oplysninger til at virke troværdig.

Hvad er der sket – og hvem er berørt?

Ifølge ministeriet omfatter hændelsen oplysninger om cirka 8,8 millioner registrerede personer, herunder både nulevende, afdøde og udrejste.

Virksomhedens adgang er stoppet, sagen er anmeldt til Datatilsynet, og politiet efterforsker hændelsen. Ministeriet oplyser også, at navne og adresser på personer med navne- og adressebeskyttelse ikke er omfattet af den uautoriserede adgang. Det fulde hændelsesforløb er fortsat ved at blive undersøgt.

Opret en kreditadvarsel – men kend begrænsningen

Hvis dit CPR-nummer er kommet i de forkerte hænder, anbefaler Sikkerdigital at oprette en kreditadvarsel. Det er en markering i CPR, der fortæller virksomheder, at de skal være særligt opmærksomme på identiteten, hvis nogen forsøger at optage lån eller købe på kredit i dit navn.

Sådan kommer du i gang:

1. Gå til borger.dk, og søg efter Kreditadvarsel.
2. Vælg Indsæt markering om kreditadvarsel i CPR.
3. Følg selvbetjeningen for at oprette markeringen.

Du skal være fyldt 15 år, og Borgerservice kan hjælpe, hvis du ikke kan bruge selvbetjeningen. Markeringen registreres straks i CPR, men der kan gå nogle dage, før den slår igennem hos virksomhederne.

Det afgørende forbehold er, at virksomheder selv vælger, om de vil modtage oplysninger om kreditadvarsler. Du får derfor ikke en garanti mod misbrug eller en automatisk blokering af alle lån. Markeringen kan også gøre det sværere, når du selv vil købe på kredit. Den kan fjernes og oprettes igen via selvbetjeningen.

Dit CPR-nummer gør ikke et opkald troværdigt

Forestil dig, at nogen ringer fra »banken« og både kender dit navn, din adresse og dit CPR-nummer. Det kan lyde overbevisende, men netop den slags oplysninger kan bruges til at få et svindelnummer til at virke ægte.

Derfor bør du aldrig udlevere MitID-oplysninger eller godkende noget i MitID, fordi en uventet opkalder beder dig om det. Det gælder også, hvis personen siger, at det haster med at beskytte dine penge eller forhindre misbrug.

Er du i tvivl, så afslut samtalen og kontakt selv banken eller myndigheden gennem et telefonnummer, du finder på deres officielle hjemmeside. Brug heller ikke links fra mistænkelige beskeder til at logge ind og »sikre« dine oplysninger.

Reagér, hvis du ser tegn på misbrug

Hold øje med regninger og opkrævninger, du ikke kan genkende. Det kan være et tegn på, at andre bruger dine oplysninger. Ved mistanke om identitetsmisbrug anbefaler Sikkerdigital, at du anmelder det på politi.dk eller kontakter politiet på 114.

Har du godkendt en ukendt MitID-anmodning eller givet dine MitID-oplysninger til en mulig svindler, skal du reagere med det samme. Du kan spærre dit MitID midlertidigt og få hjælp hos MitID Support. CPR-sagen er ikke i sig selv dokumentation for, at nogen har adgang til dit MitID, men konkrete tegn på misbrug skal tages alvorligt.

Er du usikker på, hvad du skal gøre, kan du kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. Ministeriet oplyser, at hotlinen i de kommende dage har udvidet åbningstid fra klokken 8 til 24.