Efterspørgslen overrasker: Samsung bygger en million ekstra Galaxy Z Fold8
Forudbestillingerne på Samsungs nye foldbare telefoner slår rekorder. Især Galaxy Z Fold8 oplever stor efterspørgsel, og derfor skruer Samsung nu op for produktionen med en million ekstra enheder.
Samsungs nye foldbare telefoner har fået en stærk start. Ifølge ETNews forventes forudbestillingerne at nå 5 millioner enheder på verdensplan. Tallet dækker over Galaxy Z Flip8, Z Fold 8 og Z Fold8 Ultra.
Det er høje tal for så dyre telefoner. Samsung oplyser selv, at forudbestillingerne slår alle tidligere rekorder.
Den store interesse får nu Samsung til at reagere. Selskabet vil bygge en million ekstra eksemplarer af Galaxy Z Fold8 for at sikre, at der er nok telefoner til kunderne.

Samsung havde allerede regnet med stor interesse for Galaxy Z Fold 8, men efterspørgslen har alligevel vist sig at være højere end forventet. I flere markeder er leveringstiderne allerede begyndt at blive skubbet, efterhånden som antallet af forudbestillinger stiger.
Det er med til at forklare, hvorfor Samsung nu øger produktionen. Selskabet vil bygge en million ekstra Galaxy Z Fold 8 for at kunne følge med efterspørgslen og sikre, at kunderne ikke skal vente unødigt længe på deres telefon.
Nu skal Apple også vise, hvad de kan
Samsung er dog ikke alene på vej ind på markedet for brede foldbare telefoner. Apple forventes at lancere sin første foldbare iPhone til september, og rygterne peger også på et bredt 4:3-format.
Det gør den kommende iPhone til en interessant konkurrent til Galaxy Z Fold8. Samsung har allerede skruet op for produktionen, men nu bliver det interessant at se, om Apples første foldbare iPhone kan skabe samme enorme efterspørgsel.
Hvis Apple også rammer plet med sin foldbare iPhone, kan konkurrencen på markedet for foldbare telefoner for alvor blive intensiveret.
Vil du vide mere om, hvorfor Galaxy Z Fold 8 har fået så stærk en start, kan du læse mere i vores artikel: Samsung Galaxy Z Fold 8 sætter historisk salgsrekord.
Læs også
-
iPhone 18 Pro Max lækket: Apple planlægger revolutionerende kamera med variabel blænde
-
Apple i kæmpe RAM-brøler: Danske iPhone-købere skal væbne sig med tålmodighed
-
Xbox pønser på at redde det fysiske spil med genial digital løsning
-
Honor 600 Lite anmeldelse: Kinas nye mobilgigant udfordrer budgetklassen
-
Farvel Google Assistant: Aflivet før Siri nåede den til sokkeholderne
