Samsungs nye Z Fold8. Foto: Samsung

Samsungs nye Z Fold8. Foto: Samsung

Samsung udvider den foldbare familie: Mød Fold8, Fold8 Ultra og Flip8

Det er ikke hver dag, at en tech-gigant fundamentalt ændrer på deres produktserier, men på dagens Unpacked-event har Samsung gjort præcis det. Hvor vi tidligere har været vant til at vælge mellem én Fold og én Flip, udvider sydkoreanerne nu familien med en helt ny sværvægter.

Den nye lineup består af den lette Samsung Galaxy Z Fold8, den kompromisløse Galaxy Z Fold8 Ultra og den ultra-slanke Galaxy Z Flip8. Vi har nærlæst alle detaljerne, og der er rigtig mange spændende nyheder for os danske forbrugere – inklusive et uventet håndtryk med Apple.

Galaxy Z Fold8: Lettere, slankere og opbygget i titanium

Lad os starte med den klassiske foldbare model, som har fået en overhaling. Samsung har lyttet til forbrugerne, og med en vægt på blot 201 gram er Galaxy Z Fold8 den letteste Fold-telefon til dato. Når telefonen er klappet sammen, mødes du af en 5,5-tommer dækskærm i et velkendt format, mens du på indersiden finder en stor 7,6-tommer hovedskærm.

Z Fold8 har den nye Flex Titanium-teknologi. Foto: Samsung
Z Fold8 har den nye Flex Titanium-teknologi. Foto: Samsung

Indeni finder vi den nye og lynhurtige Snapdragon 8 Elite Gen 5-processor koblet sammen med et større batteri på 4.800 mAh. Men den største opgradering ligger i konstruktionen: Samsung introducerer en ny Flex Titanium-teknologi. Ved at lægge en forstærket titaniumplade under skærmen bliver telefonen både stærkere og tyndere, samtidig med at den irriterende fold i midten af skærmen er blevet mærkbart mindre synlig.

Kameraet på bagsiden består af dobbelte 50 MP-sensorer, og på softwarefronten kan du blandt andet se frem til funktionen My FanCam, der automatisk følger et valgt motiv i en video.

Galaxy Z Fold8 Ultra: Den ultimative arbejdsstation i lommen

Hvis du vil have det absolut vildeste, skal du kigge mod den nye Ultra-model. Her skruer Samsung helt op for blusset. Fold8 Ultra er udstyret med en kæmpe 8,0-tommer hovedskærm på indersiden og en 6,5-tommer skærm på ydersiden. Alligevel er den blot 4,1 mm tynd, når den er foldet ud.

Kamerasystemet er hentet direkte fra øverste hylde med et hovedkamera på svimlende 200 MP (med forbedret HDR og Nightography) samt et 50 MP ultravidvinkelkamera til makro- og landskabsfotos. Til de professionelle indholdsskabere understøtter den 8K-videooptagelse via en ny APV-codec.

Under motorhjelmen finder vi et stort 5,000 mAh batteri med en ny 45W dual-path opladning og et avanceret kølesystem med grafit, så den kan holde til tung multitasking og AI-opgaver hele dagen uden at overophede.

Z Fold8 Ultra får det største batteri i en Samsung Fold. Foto: Samsung
Z Fold8 Ultra får det største batteri i en Samsung Fold. Foto: Samsung

Galaxy Z Flip8: Slank elegance med smartere skærm

For dem, der foretrækker det kompakte klaptelefon-format, er Galaxy Z Flip8 blevet endnu tyndere og vejer nu blot 180 gram. Den lille FlexWindow-skærm på ydersiden har fået en markant overhaling og er nu tæt integreret med kunstig intelligens. Med den nye Now Brief-funktion kan du hurtigt tjekke dine vigtigste beskeder, kalender og AI-indblik direkte på låseskærmen uden at åbne telefonen.

Kameraet er opgraderet til 50 MP med Samsungs ProVisual Engine, og den smarte FlexMode gør det nemt at stille telefonen på et bord og tage håndfri billeder eller videoer i højkvalitet.

Her er Samsung Z Flip8. Foto: Samsung
Her er Samsung Z Flip8. Foto: Samsung

En kæmpe overaskelse: Deler filer direkte med iPhone

Måske den mest overraskende nyhed ved præsentationen var et direkte opgør med barrieren mellem Android og iOS. Samsungs fildelingstjeneste, Quick Share, er nu blevet direkte kompatibel med Apples AirDrop. Det betyder, at du fra i dag kan sende billeder og filer trådløst og lyn hurtigt frem og tilbage mellem en ny Galaxy-telefon og en iPhone.

Samtidig er det blevet markant nemmere at skifte platform via en opdateret Smart Switch-app, hvor man blot skal scanne en QR-kode med sin iPhone for trådløst at flytte alt fra adgangskoder til opkaldshistorik over på sin nye Samsung.

Priser og tilgængelighed i Danmark

Alle de nye modeller kan forudbestilles herhjemme fra i dag, den 22. juli. Køber du en af modellerne, smider Samsung en 6 måneders gratis prøveperiode af Google AI Pro med i købet (inklusiv 5 TB cloud-lagerplads).

Under denne video, hvor vi ALLEREDE har fundet DE BEDSTE TILBUD, kan du se de officielle danske vejledende priser

Galaxy Z Fold8:

  • 256 GB: 15.999 kr.
  • 512 GB: 17.499 kr.
  • 1 TB: 20.499 kr.

Galaxy Z Fold8 Ultra:

  • 256 GB: 17.499 kr.
  • 512 GB: 18.999 kr.
  • 1 TB: 21.999 kr.

Galaxy Z Flip8:

  • 256 GB: 10.499 kr.
  • 512 GB: 11.999 kr.
Privatlivspolitik Cookiepolitik