Nothing skyder året stærkt i gang med deres nye mellemklasse, Phone (4a)-serien, der byder på vilde farver, AI-funktioner og et chok-designskift på Pro-modellen. Samtidig lancerer de et sæt over-ear høretelefoner med absurd lang batteritid.
Nothing afholdt deres ventede lancerings-event i London, og der var i den grad fart på. Budskabet var klart: Spændende farver, leg og et premium udseende og følelse behøver ikke at koste en formue.
Resultatet er to ekstremt spændende telefoner og et nyt headset, der for alvor ryster posen.
Phone (4a) Pro: Farvel til den gennemsigtige bagside

Den absolut største overraskelse var Nothing Phone (4a) Pro. For første gang nogensinde har Nothing droppet deres signatur-design med den fuldt gennemsigtige bagside. Selvom det stadig er gennemsigtigt lige omkring selve kameramodulet, er resten af bagsiden ikke gennemsigtig, som den plejer at være. I stedet får vi et utrolig slankt og lækkert metal unibody-design, der oser af premium-kvalitet – og leder tankerne lidt hen på iPhone 17 Pro.
Selvom bagsiden nu er af metal (fås i Sort, Sølv og Pink), har de udstyret den med præcis det samme interaktive lyssystem – kaldet “Glyph Matrix” – som på deres flagskib, Nothing Phone (3). Glyph Matrix er i praksis en lille dot-matrix skærm på bagsiden bestående af en masse mini-LED’er. Den lader dig se vigtige notifikationer, så du slipper for at tænde selve skærmen. Den understøtter endda små værktøjer (“Glyph Toys”) som f.eks. et ur, et spejl og musik bølger der bliver vist. Denne smartphone oser kort sagt af flagskibskvalitet – bare uden flagskibsprisen.
Specifikationer på Phone (4a) Pro:
- Skærm: 6.83-tommer AMOLED med lynhurtig 144Hz og en ekstrem lysstyrke på hele 5000 nits.
- Processor: Snapdragon 7 Gen 4 med LPDDR5X RAM og et større kølekammer (vapor chamber).
- Kamera: 50 MP hovedkamera, 8 MP ultravidvinkel og en vild 50 MP periskop-telelinse med op til 140x zoom. (Dertil et 32 MP selfie-kamera).
- Batteri: 5080 mAh og IP65 vand- og støvafvisning.
Phone (4a): Farvefest og ny Glyph Bar

Den billigere Phone (4a) bygger videre på den klassiske (a)-formular, men med solide opgraderinger. Den beholder den gennemsigtige bagside, og selve kameramodulet minder meget om forgængerens, dog er det gjort tyndere, så det ikke stikker lige så meget ud. Den store ændring ligger i området omkring kameraet: De gamle, runde LED-striber er fjernet til fordel for en nydesignet “Glyph Bar”, der består af 7 LED-zoner, som kører i en lige linje ved siden af kameraet.
Og så er der smæk på farverne! Telefonen lander i Sort, Hvid, Blå og en meget iøjnefaldende Pink.
Specifikationer på Phone (4a):
- Skærm: 6.78-tommer AMOLED (120Hz) med 4500 nits lysstyrke og ridsefast Gorilla Glass 7i.
- Processor: Snapdragon 7s Gen 4.
- Kamera: 50 MP hovedkamera (fanger 64% mere lys), 8 MP ultravidvinkel og en 50 MP telelinse med 3.5x optisk zoom og op til 70x ultra zoom.
- Batteri: 5080 mAh med 50W opladning og IP64 certificering.
Begge telefoner lanceres med det nye Nothing OS 4.1 (baseret på Android 16), som er tungt drevet af nye AI-funktioner som Essential Search og Nothing Playground (til at bygge egne AI-widgets). Derudover har de endelig tilføjet en AI Eraser, så du nemt kan fjerne uønskede objekter på dine fotos, og funktionen kører lokalt direkte på telefonen. Nothing lover desuden 3 års store Android-opdateringer og hele 6 års sikkerhedsopdateringer.
Headphone (a): 135 timers batteritid!

Udover telefonerne trak Nothing også sløret af deres nye over-ear høretelefoner, Headphone (a). Udover at komme i sprælske farver og have store 40mm drivere, adaptiv ANC (støjreduktion) og LDAC Hi-Res lyd, så er den helt store nyhed batteriet.
Nothing lover vanvittige 135 timers batteritid på en enkelt opladning. Det svarer til over fem dages uafbrudt lytning! De har desuden smarte taktile knapper, hvor man bl.a. kan bruge headsettet som fjernudløser til telefonens kamera.
Priser og tilgængelighed
Nothing fortsætter med at presse priserne, hvilket gør disse nye enheder yderst konkurrencedygtige på det danske marked.
- Nothing Phone (4a) kan forudbestilles nu og starter på
2.849 kr. for 8GB/128GB og 12GB/256GB-model koster 3.449 kr. - Nothing Phone (4a) Pro kan forudbestilles fra d. 13. marts. Her er startprisen
3.899 kr. for 8GB/128GB-versionen og 4.399 kr. for 12GB/256GB. - Headphone (a) kan forudbestilles nu til 1.399 kr.
Der er ingen tvivl om, at Nothing sparker året stærkt i gang med et fantastisk og meget prisvenligt line-up!
Læs også
-
Anmeldelse: Nothing Ear (3) – En mere end værdig afløser
-
Motorola Edge 70 Fusion: 144Hz lynhurtig skærm møder nylon og hør
-
MacBook Neo vs MacBook Air M5: Hvilken skal du vælge?
-
Xiaomi 17 serien er landet i Europa: Ren tech-kærlighed og vilde specifikationer!
-
MacBook Neo skulle være billig, men det er den ikke
