Lige nu befinder jeg mig på mit livs rejse i Japan. De seneste to måneder har Xiaomi 17 Ultra været min faste følgesvend og fanget alt fra storbypulsen til de mere afslappede stunder med vennerne. Lad mig sige det, som det er: Jeg er helt oppe i skyerne over den her telefon. Hardwaren er et rent mesterværk, og kameraet er simpelthen uovertruffent i en grad, man sjældent oplever. Men selvom man står med et absolut teknologisk vidunder i hænderne, rammer hverdagen før eller siden. Og når man bruger enheden time efter time, begynder små, manglende hverdagsfunktioner at spænde ben for den helt gnidningsfrie oplevelse. Det er detaljer, der gør, at jeg trods min enorme begejstring alligevel må tøve med at anbefale den til den gennemsnitlige danske forbruger. Her kommer min Xiaomi 17 Ultra anmeldelse.

Design: En massiv skønhed

Før vi kigger på indmaden, er vi nødt til at runde det ydre. Lad mig slå det fast med det samme: Xiaomi 17 Ultra er en yderst pæn telefon. Materialerne føles eksklusive, og når man klikker det medfølgende kamera-kit på, går det hele op i en højere enhed – det er ikke bare professionelt at se på, det er også utroligt flot og veludført.

Men man kan ikke snakke om designet uden at adressere elefanten i rummet: Det gigantiske kameramodul på bagsiden. Kameraet er simpelthen så stort, at det for mange uundgåeligt vil komme i vejen for den måde, de normalt hviler fingrene på bagsiden. Jeg så faktisk en video med en anden anmelder, der påpegede netop dette, og jeg kan da godt se, hvad han mener. Men for at være helt ærlig var det for mig et absolut mikro-problem. Det er en af den slags “nårh ja, det sidder måske lidt i vejen”-ting, som jeg knap nok lagde mærke til i praksis. Mine fingre vænnede sig til grebet med det samme, og derefter ofrede jeg det ikke en tanke.

Råstyrke der kan mærkes: Lynhurtig og flydende

Når man dykker ned i maskinrummet på Xiaomi 17 Ultra, er der ingen tvivl om, at der er skruet op for alle tænkelige parametre. Her er ganske enkelt “godt med alt”. I den globale version mærker man lynhurtigt, at den indbyggede Snapdragon-chip er et rendyrket kraftværk. Uanset om man lynhurtigt skal skifte mellem tunge oversættelses-apps, redigere videoer på farten, eller jonglere med adskillige åbne faner og korttjenester, føles hele oplevelsen utroligt hurtig, glidende og lækker. Med rigelige mængder RAM og masser af lynhurtig lagerplads lader systemet dig aldrig vente.

Fra smartphone til spejlrefleks: Et japansk kup

Jeg købte enheden lokalt her i Japan, hvilket i sig selv var lidt af en åbenbaring: Prisen lød på beskedne 7.400 kroner, hvilket er et voldsomt dyk fra de små 12.699 kroner, man skal slippe hjemme i Danmark. Og ikke nok med det – oveni handlen fik jeg Xiaomis dedikerede kamera-kit smidt gratis med i posen.

Kittet forvandler bogstaveligt talt telefonen. Det inkluderer et fysisk greb, der klikkes på bunden af enheden, så den pludselig ligger i hånden præcis som et klassisk Leica-kamera, komplet med en dedikeret to-trins udløserknap. Som en ekstra bonus fungerer grebet også som en indbygget powerbank – en funktion, der skulle vise sig at blive uundværlig.

Mesterklasse i mobilfotografi: Umuligt at tage et dårligt billede

Med grebet forsvarligt monteret og gaderne i Japan som mit lærred, har det været en absolut fornøjelse at fotografere med Xiaomi 17 Ultra. Faktisk er systemet så veludført, at det kræver en indsats at tage et decideret dårligt billede. Stjernen i showet er uden tvivl den ægte optiske zoom, hvor linseelementerne fysisk bevæger sig og lader dig zoome trinløst mellem 75mm og 100mm. Det er en drøm for enhver fotoentusiast! Fordi vi har med et ægte, fysisk zoomobjektiv og gigantiske sensorer at gøre, får man et vidunderligt og helt naturligt baggrundsslør (bokeh). Takket være de kæmpestore sensorer suger kameraet lys til sig og leverer vanvittigt flotte og støjfrie billeder, selvom det er mørkt. Det har kort og godt føltes som en decideret drøm at have så fantastisk et kamera lige ved hånden i lommen.

Batterimysteriet: Et gigantisk batteri med kort åndedræt

Xiaomi 17 Ultra er udstyret med et massivt batteri på cirka 6000 mAh. Med den kapacitet var min forventning helt klart, at den ville præstere på niveau med min anmelderkollega Samuels OnePlus 15. Men virkeligheden er desværre en helt anden. Telefonen sluger simpelthen strøm, og jeg kan ærlig talt ikke regne ud hvorfor. I praksis læner batterioplevelsen sig meget mere op ad Pixel 10 Pro XL. Samuel kan uden at blinke gå ud af døren med 50 % på tanken, mens jeg skal huske min powerbank, selvom jeg starter morgenen på 100 %.Her var det en absolut livredder, at det medfølgende kamera-greb også fungerede som powerbank. I hverdagen føles det nærmere som om, jeg render rundt med et lille 3-4000 mAh batteri. Jeg har set andre anmeldelser, hvor batteriet virker til at holde markant bedre, men jeg har indtil videre ikke haft held med at løse problemet via indstillinger.

HyperOS: Et overflødighedshorn, der glemmer det basale

Softwaren, HyperOS, er lidt af et mysterium. På den ene side kan du justere alt, og systemet er proppet med fede features som deres svar på Apples ‘Dynamic Island’. Det viser elegant musik eller navigation i toppen af skærmen – præcis den slags detaljer, jeg elsker.

Men når de nu kan lave så avancerede ting, hvorfor mangler vi så det basale? At man ikke kan dobbeltklikke på power-knappen for at åbne Google Wallet ved kassen, er for mig helt uforståeligt. Det føles som om, de har haft så travlt med at innovere, at de i farten har glemt det helt fundamentale.

Konklusion: Den bedste telefon, du ikke skal købe

Xiaomi 17 Ultra er på mange måder en fænomenal smartphone. Rent teknologisk er det et mesterværk, og kameraet er i en liga for sig. Men for mig er det vigtigste ved en smartphone, at den grundlæggende er en pålidelig makker. Den skal kunne holde strøm til en hel dag, og de små hverdagsting skal bare spille. Selvom telefonen er en utrolig maskine, misser den der, hvor det er allervigtigst. Det ekstreme strømforbrug og manglen på basale “Quality of Life”-funktioner gør, at jeg må tøve med at anbefale den som din næste telefon – især til den danske pris på 12.699 kroner. Der findes andre flagskibe, der også tager gode billeder, men som har styr på det fundamentale. Xiaomi 17 Ultra er et fantastisk legetøj, men til den pris forventer man et fejlfrit værktøj.

Hvis du kunne lide min anmeldelse af Xiaomi 17 Ultra så kan du læse mere om de andre telefoner jeg nævnte lige her:

Google Pixel 10 Pro XL

OnePlus 15

BESØG TECHSEN PÅ YOUTUBE HER

Indlægget Den bedste telefon du ikke skal købe: Xiaomi 17 Ultra Anmeldelse blev først udgivet på TECHSEN.

Motorola Signature-telefonen er en nyhed fra Motorola, der vil en masse, og kan en masse – men på en måde, der virker all over the place. Lad os kigge på den stræbsomme vildbasse her i Techsens Motorola Signature test.

For at komme i rette humør til denne anmeldelse, kan du med fordel afspille sangen “Delicious Demon” med The Sugarcubes (Björks gamle band) herunder imens.

Design og ergonomi: Vild og Wow!

Jeg har kun positive ting at sige om designet. Du får en 6,8 tommer skærm, der kurver meget let ude i kanten, hvilket giver en suverænt behagelig fornemmelse, når den betjenes. Det er en super-elegant løsning og visuelt er telefonen enormt flot.

Samtidig er den let (kun 186 gram for en 6,8″ skærm) og IP69-certificeret. Bagsiden er let ru, hvilket gør den nem at holde på uden et cover. Den kommer i 2 forskellige Pantone-farver: Martini Olive (grønlig) og Carbon sort. Det er decideret trendsettende at se på – en rigtig Delicious Demon! Man ville ønske, at de andre producenter efterlignede Motorola. Med design og looks har Motorola ganske simpelt lagt sig forrest. De både tør og vil! (Bonus: Med i kassen følger et hårdt plastikcover, så du kan bruge MagSafe).

Her kan du se min Unboxing video af Motorola Signature

Software og AI

Softwaren er Motorolas højtelskede (i hvert fald af mig) og super-nemme Moto UI. Det fungerer bare i det daglige.

Se Moto UI i dagligdagsbetjening herunder i videoen:

AI: Lidt “all over the place”

Her går Motorola Signature helt amok. Der er en dedikeret AI-knap, der åbner op for et hav af muligheder: Perplexity til avancerede Google-søgninger, Copilot til at interagere med telefonen (og kameraet), og Google Gemini, som tilbyder mange af de samme funktioner, men pt. har en lidt bedre stemme.

Mulighederne er vilde, og der er mange af dem. Det er blandt andet her, jeg synes, Motorola virker lidt all over the place. Man føler lidt, at man er en del af Motorolas store testfase for AI, blot for at finde ud af, hvad folk rent faktisk bruger. Det kan jeg som anmelder godt værdsætte, men det giver ikke det bedste indtryk for en slutbruger.

Ydelse og gaming

Her fortsætter Motorola Signature med at imponere. Selvom den kun har den “næstbedste” chip fra Snapdragons nyeste line-up, blæser den stadig derudad, og er 100 % til at regne med i hverdagen (selvom den på papiret kun er 85-90 % så hurtig som den stærkeste Snapdragon-chip).

Gaming

Jeg spillede Ultimate Golf og PUBG (Ultra/Ultra) på telefonen, og den klarer det flot, uden at overophede. Selvom du KAN game på den, er der både fordele og ufordele: Fordelen er at chippen kan klare alle de spil jeg spiller. Ufordelen er at AI-knappen tit kommer i vejen. Og det sidste, jeg ønsker når jeg gamer, at der pludselig popper AI-muligheder op.

Specifikationer for Motorola Signature

Skærm og lyd (og et lille mikrofon-kuriosum)

Skærmen på 6,8″ er absolut strålende og et af telefonens absolutte højdepunkter. Du kan læse nærmere om dens specs herover i specifikationstabellen.

Lyden er også god. Bemærk specielt, at tophøjttaleren sender lyden ud fra siden af telefonen, og ikke kun igennem den lille ørehøjttaler (som den dog også har). Samlet set giver det en god og rummelig lyd. Dog kommer man nemt til at dække over BEGGE højttalere hvis man gamer, så det er lige et trade-off man skal vurdere.

Mikrofonen på Motorola er i øjeblikket dog lidt af et kuriosum. Den er glimrende, når du optager video, men hver gang jeg taler i telefon, får jeg at vide, at det lyder dårligt. Der er et eller andet i den samlede Motorola-pakke, der ikke spiller optimalt, og det gælder for flere af deres modeller. Generelt virker det til, at den enten har en dårlig mikrofon til samtaler – eller også er det bare et dårligt modem.

Batteri og opladning

Telefonen har et 5200 mAh batteri. Det “lille” valg er taget for at holde den samlede vægt nede, og det fungerer fint. Til gengæld lader den op til fuld strøm på kun 43 minutter. Desværre skal du selv ud og købe en lynoplader, for den følger ikke med i æsken.

Se min Opladningstest her:

Pris – god på tilbud

Lige før vi dykker ned i kameraet, er det vigtigt at slå prisen fast. Den vejledende udbudspris var voldsomme 9.999 kr., men den kan lige nu fås på tilbud til ca. 5.200 kr. (inklusiv abonnement) det billigste sted.

Kameraet er fuldstændig vildt!

Grunden til, at jeg nævner tilbudsprisen, før vi kigger på kameraet, er vigtig. Hvis du sammenligner kameraet her med tilsvarende topmodeller til 10.000 kr., så spiller Motorola Signature i sin egen skuffende liga (sammen med Sony 1 Vl, der ligeledes koster premiumpris). Den liga omhandler god hardware, men skuffende software-eksekvering.

Men hvis vi i stedet vurderer kameraet ud fra tilbudsprisen på cirka 5.000 kr. så kan jeg strække mig til at sige, at det er okay til prisen.

Den generelle oplevelse er, at det er fuldstændig vildt. Det virker lidt som at køre en crossmotorcykel for første gang. Dyret er alt for potent i både farver og eksponering, samt i forhold til hvad en almindelig bruger kan forventes at håndtere. Du kan slå Dolby Vision til og fra under video, og vælge “Virkelighedstro” eller “Moto-farvestil” under foto, men den generelle farvegengivelse stikker bare af.

Jeg ved ikke, hvordan Motorola har tænkt sig, at almindelige mennesker skal “tæmme” kameraet? Oplevelsen fik mig i min videotest til at udbryde, at “Motorola kan bare godt kan lide looket af at blive ramt af en ulykke på selfie-kameraet”. Det er hårde ord, men med et gram sandhed (omend udsagnet måske passer endnu bedre på: Motorola Razr 60 Ultra).

MEN – hvis du er tålmodig og sætter dig seriøst ind i kameraet, har du fat i noget meget kapabel hardware: 50 MP på alle linser. Man kan bare godt diskutere, om det er brugeren eller producenten, der har ansvaret for at levere en god point-and-shoot oplevelse.

Zoom-funktionen er noget af det bedste jeg har set. Billederne har en fin detaljegrad på alle linser. Farverne varierer for meget, og videodelen er decideret skuffende – især når man bevæger sig.

Her kan du se min Zoom-test

Her kan du se min kamera-test af Motorola Signature

Konklusion

En telefon, der forsøger så meget på nærmest alle punkter, er dømt til at tiltrække sig opmærksomhed – og med rette. Jeg vil gerne rose Motorola for overhovedet at turde forsøge med alle de ting, som Signature-modellen bringer på banen. Det er derfor, jeg kalder den en “stræber”.

Jeg har været meget begejstret for at bruge telefonen i hverdagen, både ergonomisk og visuelt, og jeg er vild med Moto UI. Men når man prøver at lege med i high-end segmentet, skal man også vurderes herefter. Havde det været Samsung, Apple eller Google, der havde lanceret denne model, ville jeg være overbevist om, at de hurtigt kunne tilrette software-manglerne på kameraet via softwareopdateringer. Men min tiltro til, at Motorola får ordnet det, ligger desværre kun på mellem 10% til 20%. Google Pixel kan med væsentligt dårligere hardware levere en klart mere ensartet kameraoplevelse, så det kan sagtens lade sig gøre.

Vi lander lige uden for en Techsen Anbefaler. Motorola Signature får 3.5 ud af 5 stjerner og det gør faktisk lidt ondt over for SÅ GOD en telefon. Men Motorolas software-opdaterings-ry bider dem selv i halen. Er kameraet ikke det allervigtigste for dig, kan jeg godt anbefale den. Kan du hapse den for 3.500 kr. på DBA i løbet af 2026-27, vil du ikke fortryde det – alene for den vilde oplevelses skyld!

Men – den ligger fast i min anden lomme! Samsung Z Fold 7 ligger i den første lomme.

BESØG TECHSEN PÅ YOUTUBE HER

Indlægget Motorola Signature Test: En stræbsom vildbasse blev først udgivet på TECHSEN.